31. maj 2014

IG/blogtræf i. Botanisk Have


Så er det endelig blevet lørdag d. 31. maj - og om et par timer tager jeg mod Botanisk have i Aarhus og mødes med en masse skønne kvinder til IG /Blogtræf. Det er helt uformelt - picnic, hvor man sørger for sig selv, men det bliver så hyggeligt at møde både kendte og nye ansigter.

Det er Julia der har arrangeret mødet og det var netop til Blogpicnic tilbage i 2010, som Julia også stod for, at jeg var til det første blogtræf. Jeg har været til mange skønne blogtræf siden - og nu er der så atter blogpicnic i Botanisk Have. I 2010 blev vi grundet ustadigt vejr nøden til at flytte indedøre - og det ser da også gråt ud i dag, men mon ikke det klarer op. Metrologerne har lovet solskin og godt vejr - så det satser jeg på selvom det blæser og er overskyet her i Hørning.

Jeg tager ikke mit kamera med - men senere skal der nok komme nogle mobil-stemningsbilleder. Hvis du bor i nærheden - så er alle velkommen. Vi mødes kl. 12 på bakken. Måske vi ses :-)

23. maj 2014

En tid med mange nye tanker

Et lille pip herfra - for jeg er her skam stadig og selvom det måske kan virke sådan, så har jeg ikke til hensigt at opgive min blog, som helt ubemærket er gået hen og blevet over 4 år! Adskillige indlæg har ligget som kladder, men blevet forældet og aldrig udgivet - og tiden går med alt for meget og ingenting ...

Kreativiteten er på standby og jeg synes ikke, at jeg ville plage jer med gentagende indlæg om min travle hverdag, hvor jeg slet ikke har timer nok "bare" til at passe arbejde og familielivet. Billederne er fra marts og april og fra iPad-albummet. Det første billede er en side i min artjournal med teksten "Thoughts about the future sometimes makes me dizzy" lavet efter en jobsamtale - som jeg på dét tidspunkt ikke vidste skulle betyde ekstra travlhed, da jeg efter påskeferien begyndte i et nyt vikariat på Langkær Gymnasium.

Sommerfuglen er lavet til undervisning og skulle være min udgave af realisme, men sommerfuglen og farvelægningen er opdigtet. Hænderne er Alfreds og tegnet på et af de eksamenshæfter der længe lå fremme mens jeg rettede terminsopgaver i marts. Nederst er også billede af en hurtig påskeæg-skattejagt jeg lavede til Magnus og en ven, der kom på besøg i påsken.

Min påskeferie fik desværre en noget uventet drejning, da min mormor døde af hjertestop mandag og grundet helligdagene først kunne bisættes lørdag. Det pludselige dødsfald vendte op og ned på den ellers planlagte påske og fylder stadig meget i vores tilværelse.

Ja, også lige en rigtig kedelig tilføjelse - så blev jeg gjort opmærksom på, at Rita tilsyneladende ingen samvittighed har, da hun har tyvstjålet både billeder og tekst fra min meget læste DIY om sommerhatsyning. Hendes indlæg er næsten lige så gammelt som mit og hendes blog er vist inaktiv, men æv, hvor bliver jeg ked af at, opdage sådan noget ...

Men så let slipper I ikke af med mig! Selvom det desværre er ved at være en slidt floskel, så håber jeg meget, at jeg snart vil få mere tid og energi til at være mere kreativ igen og have noget mere interessant at skrive om her på bloggen.

Tusind tak for alle jer, der trods alt stadig kigger med her hos mig :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...