19. november 2014

@turkispenpal


Ja, så har jeg minsandten lavet en IG-konto mere ... Jeg kan godt lide at tingene er opdelt og derfor har jeg lavet en Instagram-profil til alle mine billeder, der har noget at gøre med breve og internationale pennevenner. Antallet af pennevenner er nemlig steget gevaldigt og dermed også antallet af breve jeg afsender og modtager. Jeg synes, at det både er hyggeligt og god kutyme at vise når man har fået et brev fra en person, der har brugt tid på at skrive og lave et fint brev til en og desuden er spændt på, at man skal modtage det - og her er Instagram perfekt, da det jo er et billedmedie.

Jeg har taget billeder til adskillige indlæg om nogle af de breve jeg har afsendt, men de er endnu ikke blevet til noget og nu ender det med, at det nok blive for voldsomt at vise dem alle på en gang. Indtil da er I velkommen til at kigge forbi min @turkispenpal - og med billedet her, vil jeg gøre opmærksom på, at man godt kan kigge med selvom man ikke bruger instagram, nemlig her: instagram.com/turkispenpal 

Og du er selvfølgelig også velkommen til at se mine billeder på min "private konto" instagram.com/turkisshop, hvor jeg bl.a. viser nogle af mine tegninger i min "tyske doodlebog" (genbrug af en bog om J.P. Jacobsen - på tysk!) 

2 kommentarer:

  1. Kære Christine du er bare så helt utrolig flittig og så kreativ. Det er altid dejligt at se dine fine ideer og når du sætter dem op så smukt som her på din penpal-dedikerede instagramprofil, så er de et kunstværk og en virkelig nydelse at se på. Jeg er så glad for at du har lyst til at dele dem og forestiller mig modtagernes glæde, når de modtager dine fine breve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Evi. Tak for dine altid søde kommentarer. Jeg blev så glad for din sidste kommentar om tørklædet, men har bare ikke fået svaret tilbage. Det er virkelig helt utroligt dejligt, at du giver dig tid til at skrive så eftertænktsomme hilsner til mig - og jeg sætter meget pris på det. Tusind tak

      Slet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...