16. november 2014

Hjerteformet julemarked

Søndag den 23. november 2014 kl. 10.00 – 17.00 er der igen Hjerteformet Julemarked på Gården i Skjold.
Jeg har atter en stand til Hjerteformet Julemarked og jeg glæder mig meget - men der er kun en uge til og jeg har ret travlt! Jeg skal indskrive karakterer for alle mine 93 elever samt forberede individuelle elevsamtaler, så jeg har en del at se til på arbejde og derfor har jeg ikke fået lavet særlig meget til markedet.
Jeg har dog en masse stjerner, der "bare" lige skal færdiggøres til ophæng også skal jeg nå at lave lidt flere knap-ørestikker, håreleastikker og hårnåle, hårbøjler og gavemærker, og hvad jeg ellers kan nå at få lavet færdigt inden næste søndag!
I år går overskuddet fra standleje og salg fra hovedstanden til Danske Hospitalsklovne og selvom vi er lidt færre stande i år, så håber vi på lige så god opbakning som sidste år.
Det er Marie Holm og Henrik Dalsager, der er arrangører og lægger deres gård til i den gode sags tjeneste. Det var et rigtig fint og hyggeligt julemarked sidste år og jeg har lige siden set frem til at skulle med igen i år - men selvom jeg har kendt datoen længe, så bliver den en ret stresset sidste uge inden søndag! 
Der er mange julemarkeder d. 23. november - men hvis du er i nærheden, så kig endelig forbi: Skjold Kirkevej 6, 7130 Juelsminde

1 kommentar:

  1. Jaaaa ... glæder mig til at se dig igen i år - det var jo vildt hyggeligt sidste år. :-)
    Og har det TOTALT som dig; selv om jeg har vidst at det kom, så sidder jeg nu og kæmper med at få det hele færdigt ... men sådan skal det nok bare være!? ;-)
    Vi ses om et par dage!

    Kram fra Jane

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...