8. august 2014

Fra XL til XS - tunika og kjoler

Her får I redesign-resultaterne af tre mere af de fem stribede bluser. Den øverste er en Marimekko viscosebluse, der nu er syet om til en ret tætsidende tunika/minikjole. Det var lidt svært at klippe i viscosen og den er blevet lige det mindste til mig. Jeg har klippet ærmerne af og brugt et kimino-blusemønster, hvor jeg har beholdt den oprindelige hals.

Den grøn- og lysegråstribede bluse er også fra Marimekko. Der var pletter på ærmerne så det kunne kun blive til korte ærmer - til gengæld var denne bluse så lang, at den fint kan gå som en sommerkjole (omend jeg foretrækker at have en nederdel under) Jeg har beholdt den flotte hals, der har en bred belægning.

Den sidste bluse er blot syet mindre ligesom den først viste bluse med smallere ærmer og taget ind i begge sider + ændret ærmesyningen. Halsen og længden er beholdt og ærmelængden er blevet fin 3/4.  

Jeg elsker striber ligesom min mormor og det har været skønt at få mulighed for at sy hendes bluser om så de nu passer mig - og da jeg har 14 af hendes stribede bluser, så bliver det sikkert til flere bluser til undertegnede omend nogle af bluserne også skal syes om til drengene.

2 kommentarer:

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...