7. august 2014

Fra natkjole til sommerkjole

Jeg klipper og syr primært om aftenen og glemmer tit at få taget før-billeder af mine redesign-projekter og det er altså sjovest, når der også er et billede af, hvordan tøjet så ud før man klipper og syr noget nyt af det. Men det måtte så blive et ret dårligt billede taget i entréen - af min mormors rummelige natkjole.

Stoffet er bomuldsjersey uden særlig meget stræk og med skønne turkise prikker. Derfor fik jeg lyst til at sy den om til en sommerkjole. Men efter at have klippet delene ud - så opdagede jeg en del pletter, mest på bagstykket, men da det jo er en hvid kjole så ses de for meget og derfor er sommerkjolen alligevel blevet til en natkjole. Jeg ville oprindelig have lavet runde lommer i siderne for netop at gøre den mere sommerkjole-agtig og selvfølgelig lagt den pænt op - men nu forbliver den sådan og jeg har nu en fin natkjole, der passer mig.

Ja, og det er så ulempen ved at sy af brugt stof. Selvom det er skønt at sy af aflagt tøj - så skal det nye tøj jo stadig være ordentligt, hvis det skal svare til tøj, der er syet af nyt stof. Brugt tøj kan være for slidt til at sy af, have pletter, huller eller være falmet. Så kig tøjet grundigt efter inden du klipper i det.

6 kommentarer:

  1. Hvor er det ærgerligt med pletterne, men det er da en flot natkjole, du har fået dig :)

    SvarSlet
  2. Så må du glæde dig over at du ser brand godt ud i sengen

    SvarSlet
  3. Ideen er i hvert fald god,men ja,vigtig at sortere det brugte tøj inden man begynder at sy:0)

    SvarSlet
  4. Det var synd med pletterne for den ser rigtig fin ud på billedet.

    SvarSlet
  5. Sjovt, jeg har et lignende projekt liggende;)

    SvarSlet
  6. Den er helt vild fin til dig.
    K.h.
    Christina

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...