17. juli 2014

Multifarvet strimmeltæppe!

Dette tæppe er et stofrestertæppe, hvor jeg har fik brugt næsten alle mine mange strimler jeg havde liggende fra syning af mine farverige babydynebetræk (se nogle her - NB shop nedlagt). Som I kan se havde jeg strimler i mange farver og forskellig bredde. Det var sjovt at lave og tog egentlig ikke så lang tid - men nøj, der er mange syninger! Med en overlocker er det nu ikke noget problem, men det er vigtigt, at være obs på at få vendt syningerne rigtigt ved sammensyning af de sammensyede strimler.

Der er ellers ikke så meget "pang" på farverne hjemme hos os og dette tæppe er et ret atypisk projekt for mig - både med de mange farver, men også teknikken og tilfældigheden, som jeg fandt på hen ad vejen. Men det var en rigtig sjov proces og spændende at se det lidt overraskende resultat til sidst.

Indeni er der to lag luftig vattæppe og bagsiden er stribet dynebetræk. Tæppet er lidt større end en juniordyne og bliver brugt som legetæppe i stuen - hvor ja, det så sandelig lyser op med alle farverne! Jeg synes, at tæppet er ret kønsneutralt og der er ikke brugt så meget blåt - som jeg til gengæld brugte på det blå tæppe som jeg syede samtidig med dette sidste sommer. Jeg har ikke vist tæppet før og nu kommer det med i Boys Month - for at vise, at et sådan multifarvet tæppe også er drenget (selv hos en lidt konservativ drengefamilie!)

Jeg troede ellers, at det ville bliver meget rodet at se på, men jeg tror, at det alligevel giver en lidt ensartethed, at der kun er brugt ensfarvet stof i samme kvalitet. Jeg overvejer faktisk at lave et tæppe mere, men måske lidt mere farvekordineret + at jeg ikke har så mange forskellige farver mere da jeg for engang skyld fik brugt de fleste stofrester!

7 kommentarer:

  1. Er fuldstændig vild med det tæppe! Det er skønt og sommerligt! :-)

    SvarSlet
  2. Jeg synes nu det er ganske roligt at se på og fedt at du kun har brugt ensfarvede strimler...

    SvarSlet
  3. Jeg synes det er SÅ fedt!!!!

    Jeg mangler ensfarvede strimler så jeg kan lave et tilsvarende...

    SvarSlet
  4. Hvor er det skønt, man bliver glad af alle de farver. ;o)

    SvarSlet
  5. Åh det er fuldstændig vidunderligt!
    Jeg er så vild med det. Mon det kunne laves med zigzag, hvis man ikke ejer en overlocker...?

    SvarSlet
  6. Hvor er det flot! Sådan et burde jeg lave som picnic-tæppe...

    SvarSlet
  7. Lækkert - elsker effektiv brug af rester :)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...