23. juli 2014

Jeg har endelig fået et spejl

Vi har ikke haft et stort spejl i mange år og det har været lidt irriterende nogle gange, da jeg ikke kunne se om mine nederdele og kjoler egentlig sidder ok på mig - og jeg har heller ikke kunne tage billeder af dem på. Derfor er der faktisk rigtig mange nederdele og kjoler jeg har syet, som aldrig er blevet vist på bloggen.

Men nu har jeg arvet dette skønne spejl. Jeg har vasket det grundigt og givet det linolie - men pletter og ujævnheder i spejlet kan jeg ikke gøre så meget ved. Jeg stod udenfor og gjorde det rent - også fik jeg idéen at tage billeder udendørs. Her er det i mine forældres have og af min relativt nye (og temmelig krøllede) nederdel. Den er syet af et skønt vintagestof som indgik i en byttehandel med Marthe (se pakken her). Jeg syede den for at få lidt adspredelse fra alt det sorte, da jeg syede Batmankapper og masker til Magnus´ fødselsdag

Jeg skal lige have taget nogle flere billeder af nederdelen, for den er syet uden overlocker - med franske søm i siderne og med oplægning forneden med orange kantbånd, samt løbegang-linning med orange kantbånd. Ellers er det en ret simpel a-nederdel i en lidt "konet" længde, men jeg kan godt lide den og den er dejlig let og sommerlig.

Og nu har jeg så mulighed for at tage tilsvarende lidt kiksede billeder af mig selv med en skør grimasse mens jeg forsøger at tage et ok billede af mit hjemmesyede tøj i et spejl. Jeg har allerede taget mange billeder i vores egen have, som I snart får at se - og hvor pletter og ujævnheder er mere tydelige, men sådan er det jo med gamle spejle ...

2 kommentarer:

  1. Skønt med et spejl! Nederdelen er rigtig fin. Skønt stof, og den helt rigtige længde. :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...