24. juli 2014

En [omvendt] flyvende t-shirt

Jeg har syet flere nye t-shirts til Magnus - lidt store så han kan passe dem lidt længere. Denne er i skønt helikopterstof som jeg købte af Emilie sammen med stoffet til "bilblusen". Billedet er taget samme dag som tidligere viste stjerneshorts - og er derfor lige så overbelyst og ikke velvalgt med hækken som stativ. Jeg har lavet pæn halsafslutning med en rest fra bilblusen i nakken så syningen er skjult - men det kan så slet ikke ses på dette billede. Jeg har lavet en detalje med orange kantbånd og piratbånd forneden.

Jeg skal lige have taget nogle lidt bedre billeder af de andre t-shirts og skal også have lavet et anti-jantelov-indlæg med alt det jeg har fået lavet her i juli - for jeg har skam lavet en masse som endnu ikke er vist på bloggen, bl.a. en masse til mig selv som først bliver vist efter Boys Month. Jeg har næsten ikke syet noget i 1½ år - så det har virkelig været fantastisk for mig, at være så produktiv og jeg nyder det kreative flow jeg atter har fundet frem.

EDIT: Pinligt - har først lige opdaget, at jeg har vendt stoffet på hovedet ... Jeg skal vist holde op med at klippe for sent om aftenen og i dårlig belysning ...

9 kommentarer:

  1. Hurra for anti-jantelovs-indlæg - dét vil jeg glæde mig til :-)

    SvarSlet
  2. Du laver nogle skønne ting og jeg er igennem årene blevet meget inspireret.
    Har du set, at du er kommet til at vende stoffet forkert :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ej, hvor pinligt - det har jeg slet ikke set! Hm, men det har de andre i husstandene heller ikke ... Nå, men så må det blive en natbluse! :-(

      Slet
  3. Haha! Hvor er den fantastisk og synes ikke den skal gemmes væk "bare" fordi helikopterne vender forkert! Så må folk vende hovedet! :D
    Se det kunne også sagtens være sket for mig det der ;)

    SvarSlet
  4. Det er lidt sjovt med det helicopter stof, har set flere i blogland bruge det og ligesom dig vendt det på hovedet:p synes nu ikke det gør så meget

    SvarSlet
  5. Åh Christine hvor herligt. Jeg opdagede først at de vende korrekt for brugeren ;-) da du selv skrev det. Pyt og meget Magnus-venligt hihi;)

    SvarSlet
  6. TAK for omvendte helikoptere - jeg har lavet samme nummer - mente dog, det var for hårdt for børneungen at gå på hænder, så jeg "byggede" en ny - i virkeligheden betyder det jo INGENTING - mange hils fra Karin

    SvarSlet
  7. Hi hi. to gange forside og nu stof på hoved, det lyder fuldstændig som noget..... jeg kunne have gjort. Kh Maria (der også altid klipper sent om aftenen eller natten. (min-mors-mirakler.blogspot.dk)

    SvarSlet
  8. Haha, vi er MANGE, der har vendt det stof forkert, mig selv inklusiv! Jeg ved ikke hvad det er, men intuitivt virker det bage rigtigt at vende den med "hovedet" op, ikke?! ;-) Men det er altså stadig fint!

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...