27. juli 2014

Boxershorts og t-shirt


Jeg havde egentlig besluttet, at jeg ikke gad at sy boxershorts til Magnus - og troede egentlig heller ikke, at han ville gå med hjemmesyede da han er glad for dem jeg har købt til ham med div. superhelte på. Men nu mangler han boxershorts - og jeg har masser af stofrester, så det er næsten skørt ikke at sy boxershorts.

Mønsteret er fra et gammelt Ottobre-blad og er ret simpelt med fire dele, der skal syes sammen + evt. oplægningsbånd. Jeg syede en test af den lille rest af det skønne Hero-stof. De sidder godt på Magnus - dog lidt slim, så jeg har lavet de næste med lidt mere sømrum. Den søde dreng tog dem straks på og har sovet med dem - så hjemmesyede boxershorts er vist ok.

Så jeg fik klippet og syet fem par mere i aftes. De er alle syet af stofrester og det stribede stof er fra et bluseærme. Jeg har blot lavet en smal løbegang til bukseelastik i taljen og jeg synes, at det er en nem og god løsning, da han ikke har elastikken direkte mod huden. Jeg har ikke lavet nogle smarte syninger, men blot presset sømmene - det er trods alt kun underbukser, der skal skal passe drengen, men ellers godt må være simple at sy.

Også fik jeg taget et billede af en af de andre færdigsyede t-shirts - skønt med stofprint, der ikke har op og ned så jeg ikke laver samme fejl som med helikopterblusen! Som i kan se er alle billederne fra instagram/turkisshop - det tager nemlig en del mere tid, at redigere billeder på computeren så nogle gange er det vel ok at 'snyde' lidt.

6 kommentarer:

  1. Dejlige kreationer...ja det er simpelthen en dejlig måde at bruge jerseyrester på :-)

    SvarSlet
  2. Flotte og farverige :-D Smart måde at bruge rester på, jeg har en ordentlig stak jersey rester og hagesmække har vi nok af ;-)

    SvarSlet
  3. Flotte boxershorts! Og t-shirten er superfin. :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er de fine! Super god måde at bruge rester på :-)

    SvarSlet
  5. Nåååh, hvor ER de fine. Og den største cadeau er vist sønnikes reaktion.
    Kom til at tænke på børnesangen "Lille Lise", som sov med sin røde kjolen om natten. :o)

    SvarSlet
  6. Hvor er de bare flotte! :)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...