24. juni 2014

Så løb seje Magnus igen

Sidste år havde Magnus nogle svære måneder med flytning og dermed børnehaveskift. Det var derfor ekstra godt for ham, at han fik en succesoplevelse med Fri for mobberi-børnestafetten, hvor han løb uden pause en kilometer og fik en fin medalje af Mikkel fra Ramajang (se indlægget her) Det skal lige understreges, at det er en rigtig god børnehave han er kommet i og deltagelsen ikke direkte havde noget med temaet at gøre.

Situationen er en anden i år, hvor Magnus har fået en masse gode venner og er rigtig glad for at bo i Hørning - men arrangementet er stadig fint og Magnus var atter tilmeldt til at løbe (en af goderne ved, at faderen arbejder hos DHL) I år var stafetten flyttet til skønne omgivelser i Botanisk have. Vejret var skønt, omend med blæst og det var en dejlig dag - med en stolt dreng med endnu en medalje.

Til næste år vil vi også tilmelde Alfred til at løbe - men i år var det forældrene, der løb efter den lille bandit, som ingen fornemmelse har af at blive væk i det store mylder af børn (trods manglende deltagelse fik han også en turkis t-shirt på og dermed øget risiko for at forsvinde blandt de andre over 300 ens t-shirts!)

Også er det blevet tirsdag - og jeg kan næsten holde sommerferie. De 42 eksaminationer er overstået og nu er der kun papirarbejde, møder og en håndfuld opgaver der skal rettes. De næste dage skal bl.a. gå med forberedelser til Batman-fødselsdag på lørdag - og Boys Month 2014, hvor deltagerlisten er allerede er lang og spækket med kreative bloggere, der vil være med til at fejre og sætte fokus på drengeting i juli :-)

4 kommentarer:

  1. Hvor dejligt med sådan en dag - og at Magnus kom godt igennem en ludt svær tid - man vil så gerne beskytte dem og det kan vi jo ikke altid. Jeg har haft lidt samme oplevelse med vores dreng som har brugt noget tid på at falde til på en virkelig skøn skole - det tog bare lidt tid. Nu er han der og jeg er så stolt af ham :-)
    Glæder mig til Boys Month :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar Mette - ja, det kan være svært at begynde et nyt sted og få nye venner, men så er det bare endnu mere skønt at se sin dreng trives og være glad efterfølgende :-)

      Slet
  2. Han ser også ud til at være en stolt dreng...dejligt med sådan en dag og en god måde at sætte fokus på mobberi :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, han er stolt - og det er et rigtig godt arrangement med stor tilslutning og tydeligt fokus som børnene også involveres i

      Slet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...