31. maj 2014

IG/blogtræf i. Botanisk Have


Så er det endelig blevet lørdag d. 31. maj - og om et par timer tager jeg mod Botanisk have i Aarhus og mødes med en masse skønne kvinder til IG /Blogtræf. Det er helt uformelt - picnic, hvor man sørger for sig selv, men det bliver så hyggeligt at møde både kendte og nye ansigter.

Det er Julia der har arrangeret mødet og det var netop til Blogpicnic tilbage i 2010, som Julia også stod for, at jeg var til det første blogtræf. Jeg har været til mange skønne blogtræf siden - og nu er der så atter blogpicnic i Botanisk Have. I 2010 blev vi grundet ustadigt vejr nøden til at flytte indedøre - og det ser da også gråt ud i dag, men mon ikke det klarer op. Metrologerne har lovet solskin og godt vejr - så det satser jeg på selvom det blæser og er overskyet her i Hørning.

Jeg tager ikke mit kamera med - men senere skal der nok komme nogle mobil-stemningsbilleder. Hvis du bor i nærheden - så er alle velkommen. Vi mødes kl. 12 på bakken. Måske vi ses :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...