1. marts 2014

Jeg syr i papir!

Der er i øjeblikket papir over det hele i krearummet - alt muligt forskelligt papir, men primært genbrugspapir: aviser, kataloger, bøger, leksikon, nodeark, atlas, mønsterark, tapet og diverse papirrester fra andre projekter. Desuden har jeg i aftes malet med forskellige teknikker på en masse forskelligt papir for at hale nogle flere farver at lege med.

Jeg har revet og klippet i papir - og sat en masser papirstumper sammen til A3 eller A4 størrelser ved at sy kanterne sammen på kryds og tværs. Ingen brug af lim - men nogle steder tilsat lidt maskingtape. Jeg har lavet tags (øverste venstre hjørne) og andre kort i flere størrelser, kuverter og "Toulouse-Lautrec-papirresterbøger" med coptic indbinding af turkis hæklesnor.

Jeg har tegnet med tusch og blæk - og mine nye promarkers, samt lidt gesso og maling. Stemplet med min viskelæder-fjer og bogstavstempler og stencils, tilføjet klistermærke dots og trekanter, og lidt maskingtape. Jeg synes, at det er fantastisk at arbejde med mixmedia - blande en masse forskellige materialer og teknikker. Jeg elsker genbrugselementet og er helt vild med at sy i papir! Lim driver mig til vanvid - eller det er måske lidt voldsomt og temmelig overdrevent, men jeg synes, at lim ofte er irriterende at arbejde med. At sy papirstymper sammen er langt sjovere end at lime og giver en utrolig skøn effekt.

Billederne er taget med iPad - men jeg er ved at redigere nogle bedre billeder taget med mit spejlreflekskamera, som jeg er blevet lidt dårlig til at få brugt ... Der kommer også snart en DIY på, hvordan jeg syr mine papirrester-kuverter :-)

Og PS - så har jeg fundet Bente frem, min gamle Bernette symaskine. Symaskiner er jo egentlig ikke beregnet til at sy i papir og jeg vil gerne skåne Pia (Pfaff Performance 2058). Så pt står der to symaskiner på mit bord (ikke at jeg får syet særlig meget i stof...) Hvis du er lige så neurotisk med din symaskine - så vær især obs på indstillinger m.v. hvis du også vil sy i papir :-)

Rigtig dejlig lørdag til jer alle - og håber, at I nyder det skønne vejr
på årets første forårsdag (ifølge kalenderen) :-)

3 kommentarer:

  1. Du er så¨sej Christine :-) Jeg er ikke fascineret af papir, men følger med glæde dine værker - det er meget spændende. Så jeg glæder mig til flere billeder :-D
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet
  2. Ja, dine billeder er virkelig skønne at se på! Og åh, nu bliver det heldigvis snart forår!!! :-)

    SvarSlet
  3. Du er simpelthen så kreativ - og god til at finde på nye ideer! Dine bøger bliver helt unikke og meget personlige. Det er dejligt at følge med i din kreative proces, og jeg ville ønske, at jeg havde mere tid - så kastede jeg mig også over papiret.

    Kh
    Anna

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...