22. januar 2014

Viborg + Viborg

Efter mange indlæg med masser af billeder, farver og kreativitet - så får I et "kedeligt" billedløst indlæg, men til gengæld mere personligt og et af de sjældne indlæg, der handler om min reelle tilværelse, nemlig om det arbejde som jeg har læst i mange år på universitet for at have kompetencer til at beherske. I slutningen af november skrev jeg, at jeg skulle til samtale i Viborg - og jeg fik jobbet! Dog er det et vikariat med få timer og en væsentlig kortere ansættelse end, der stod i stillingsopslaget - men det er jo med at tage, hvad man kan få og jeg er glad for, at få mulighed for at undervise igen.

Jeg er begyndt her i begyndelsen af januar og selvom jeg sagtens kan få tiden til at gå hjemme med alle mine mange kreative projekter og andre gøremål - så er det skønt at bruge sin faglighed og blive bekræftet i, at jeg har valgt rigtigt på universitet. Det er imidlertid også ret udfordrende at skulle undervise omk. 30 nye studerende, der har store forventninger til mig og jeg selv har høje krav til kvaliteten af min undervisning.

I mandags havde jeg glædet mig til en længe planlagt kreadate med Ann-Katrine - og hun har tilsyneladende en meget positiv indvirkning på min til tider frustrerende jobsituation. Første gang jeg besøgte hende blev jeg nemlig ringet op vedrørende den nævnte jobsamtale - og denne gang ringede de så fra VIA i Viborg, hvor jeg var til samtale i september. De manglede akut en underviser til dansk og kommunikation - og i dag skal jeg så til ansættelsessamtale og begynder på fredag! Det er også kun en tidsbegrænset ansættelse, men pt. er det perfekt, fordi timerne kan kombineres med jobbet på gymnasiet.

Så frem til påskeferien kommer jeg til at køre rigtig mange gange til Viborg - men selvom det er en kedelig tur helt fra Hørning og det er dyrt i benzin og slidtage af bilen, så er jeg rigtig glad og glæder mig til de mange spændende udfordringer og skønne erfaringer jeg vil få.

Ja, det er så det jeg laver - når jeg ikke syr tøj, maler og tegner, klippe og klistrer, hækler og strikker, passer børn og praktiske huslige gøremål - så underviser jeg i dansk og jeg elsker det :-)
  
Kan I alle have en dejlig onsdag
Bedste tanker fra

16 kommentarer:

  1. Hvor er det bare dejligt at læse, det er dejligt, man har valgt at ville det, der gør en glad. Jeg er sikker på, du nok skal leve op til både elevernes og dine egne forventninger :)

    SvarSlet
  2. Tillykke med det Christine :-D Dejligt at du er positivt indstillet ift kørsel og at det er et vikariat - det kommer helt sikkert dig til gode :-)
    Og uden at kende dig, er mit bud at dine elever bliver vilde med dig - en ung og engageret lærer - det plejer at at virke! ;-)
    Mange hilsner,
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er du sød Mette - tusind tak :-)

      Slet
  3. Tillykke med dit undervisnings job:-)
    Mærkeligt, at det ikke blev som stillingsopslaget lovede!
    Husk som kvinde at være god til at holde fast og forhandle både arbejdsfunktion, vilkår og løn.

    Tina Hoffbeck
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Tina - jeg er gymnasielærer og derfor GL-ansat :-)

      Slet
  4. Ih hvor det godt nok dejligt for dig med job -om end det ikke er lige om hjørnet, så har du bare så positiv en god indstilling.
    Herligt. Kh Jonna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jonna - jeg er meget glad for at undervise, så det er jo med at tage, hvad man kan få :-)

      Slet
  5. Det er så fedt for dig! Og lidt sjovt at begge jobtilbud kom de dage du var på besøg hos mig... :-) Håber det bliver nogle spændende arbejdsopgaver og at det vil give dig et styrket CV fremadrettet!

    KH
    Ann-Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ann-Katrine - og ja, det er ret pudsigt! Jeg håber, at det kan smitte af den anden vej også når du skal besøge mig :-)

      Slet
  6. Tillykke med begge job, jeg håber du får nogle spændende udfordringer og velkommen til Viborg :-) det er en skøn by selv om du har lidt langt at køre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Jeanette - Viborg er virkelig en fin by og det er åbenbart dér jobbene er ;-)

      Slet
  7. Super, Christine! Du kan tro, at jeg har tænkt på dig - og også villet skrive en mail til dig - det er bare blevet ved tanken.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anna - tiden flyver afsted når man har to børn ;-) Men trods travlhed så må vi snart finde en dag at ses :-)

      Slet
  8. Tillykke med jobbet!! Nu hvor du får lang bil-transport, var det måske en idé at låne nogle lydbøger på biblioteket, så kan du bruge tiden på noget godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mie - ja, lydbøger er supergode også kan man hurtigt få "læst" en masse bøger :-)

      Slet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...