15. januar 2014

Regnvejr kan være skønt!

Jeg gider ikke flere grå dage. Jeg vil have sol og blå himmel. Jeg gider ikke mere regn nu. Men forleden - endnu en meget grå regnvejrsdag, så havde jeg en dejlig oplevelse som jeg straks måtte forsøge at genskabe i min artjournal.

Alfred er så stor nu at han sagtens kan gå hjem fra vuggestuen - omend det tager længere tid og det ikke er særlig spændende at gå i regnvejr og jeg helst vil hjem hurtigst muligt før vi er blevet alt for gennemblødte. Magnus plejer at løbe det meste af vejen hjem og højlydt bekæmpe usynlige monstre og superskurke. Begge drenge gider ikke at holde deres mor i hånden - men lige denne grå dag tog de begge mig frivilligt i hænderne og vi gik det meste af vejen hjem således.

Det var bare så hyggeligt og vi gik stille hen ad stien og talte om alt det, der lige faldt os ind og mit moderhjerte fyldtes af en sådan glæde og varme, at jeg ikke ænsede de kolde regndråber.

Derfor har jeg lavet denne side med teksten "Regnvejr er skønt - når du går mellem dråberne med en guldklump i hver hånd". Regnen er lavet af to omgange med to farver blå blæk - og jeg har tegnet med blæk, hvilket jeg ikke har gjort længe, men er ganske tilfreds med resultatet og udtrykket. Baggrunden er en atlasside, der kun er malet over med hvid maling én gang og derfor tydeligt skimtes og teksterne er lavet på bogpapir.

Hvordan har du det med regnvejr?
Rigtig dejlig onsdag til dig

6 kommentarer:

  1. Hvor er det bare en dejlig illustration...kan godt forstå den skulle foreviges :)

    SvarSlet
  2. Så fint! Og hvor er du dig god til at tegne!!! Jeg tror, at det er vigtigt at samle på netop sådanne oplevelser som du beskriver her, så kan man tage dem frem, når det er aller mest gråt og trist... :-)

    SvarSlet
  3. Så fint et billede :)
    Kunne virkelig godt tænke mig at kigge dig over skulderen en dag du lavet en af dine bøger, kan simpelthen ikke gennemskue, hvordan du laver dem selv :)
    KH Micha

    SvarSlet
  4. Wauuu... sikke en smuk tegning! Den rørte mig, specielt da jeg læste den smukke lille tekst :)

    Før i tiden tænkte jeg altid, "sikke da et øv-vejr" og blev i lidt trist humør... men på et tidspunkt besluttede jeg mig for at det er livet for kort til (i sær når man bor i Danmark), så jeg begyndte at tving mug selv til at tænke "uhmm, sikke et hyggeligt vejr", hver gang det var lidt gråt og "trist" udenfor og idag er det så indprintet i min tankegang, at jeg sjældent bliver i dårligt humør, men bare får lyst til at hygge :)

    Mvh. Anja N

    SvarSlet
  5. Rigtig god rengvejrs weekend.

    Flot artjournal:-)
    I sådan et vejr, kan vi netop hygge indendøre med vore kære:-)
    Og en meget smuk og sød stjernefant:-)

    Tina Hoffbeck
    http://www.mariahoffbeck.blogspot.com

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...