29. december 2013

Julepyntsudveksling


Det var så dén jul! Jeg har haft rigtig travlt med at få sendt alle de sidste pakker og breve afsted, købt og lavet de sidste gaver og pakket ind og lavet ekstra pynt til vores juletræ med udelukkende hjemmelavet pynt. Jeg har slet ikke nået at jule her på bloggen og det er også kun blevet til lidt på instagram - men vi har hygget med drengene og nydt at være hjemme alle fire.

Lige inden jul modtog jeg julepyntsudvekslings-pynt fra de tre jeg var i den nordiske gruppe med. Af Anita fik jeg tre strikkede hjerter i hvid og sart turkis. Tak - de er rigtig fine og dejligt med noget "garnpynt" :-) Jeg lavede udskårne diamantophæng og papirkugler til Anita - se her.

Carina har lavet de små læderophæng og det er lykkedes hende at få mit 9-bogstavs-navn til at stå på den lille cirkel! Dejligt med noget anderledes pynt i et materiale jeg ikke selv bruger særlig meget. Jeg lavede foldede "diamanter" og stjerner til Carina, se her.

Helena bor i Aarhus - og derfor havde vi aftalt at mødes midt i julegave-ræset og midt på strøget i den nye Starbucks. Trods feber og hovedet fuld af snot, fik jeg købt alle de sidste julegaver og slæbt mig ind i Salling, hvor jeg fandt et bord til os. Vi fik hyggesludret en masse og glemte næsten at bytte pynt! Helena fik min stjernepakke med hæklede lilla kugler og mit eget designede origami-juletræ - og jeg fik et node-juletræ og juletræsranke af Helena, samt en kopi af en af hendes fine doodle-tegninger og julekort. Tak for de fine ting Helena - og altid så hyggeligt at mødes med søde blog-piger :-)

Det har været en rigtig hyggelig blogleg - og tak til Sine og Anne-Mette, der har stået for alt det logistiske og selv har bidraget med fint julepynt. Der er jo længe til næste jul, men mon ikke, at det kan gå hen og blive en dejlig jule-blog-tradition :-)

19. december 2013

Nordisk jul 3: Lilla!

 
Den sidste julepynts-udfordring i Sine og Anne-Mettes julepyntsudvekslings-leg var til Helena og det er klart dén pakke, jeg har brugt længst tid på. Først havde jeg noget helt andet i tankerne og spurgte derfor Helena om vi ikke kunne mødes og bytte julepynt i Aarhus - for så var det mindre begrænset i forhold til at skulle sende noget skrøbeligt. Men så skulle jeg til møde (vedr. ansættelse i Viborg) også blev vores rendezvous udskudt til den efterfølgende torsdag (i dag) - hvilket gav anledning til, at jeg kom på en anden idé.

På Helena´s instagram @helenasolskin fortalte hun om sin ynglingsfarve - lilla. Samtidig var jeg igang med at eksperimentere med "hakkede kugler" også var det jo selvfølgelig dét hun skulle have. Fire forskellige lilla kugler i to nuancer. For at gøre dem helt runde, har jeg betrukket nogle små sølvkugler og bibeholdt det oprindelige sølvbånd, som står fint til lilla.

Nu hvor disse kugler ikke skulle sendes, har jeg valgt at gøre lidt ekstra ud af indpakningen. En stjerneformet pakke, hvor jeg har syet med lilla garn hele vejen rundt! Det tager lidt tid, men nøj det bliver fint :-) Helena fik også en ekstragave, som jeg dog ikke har billeder af. Et origamitræ (af eget design) i sort/hvidt-mønstret papir (også i fin indpakning med snorlukning)

Lidt utraditionelt bud på nordisk julepynt - men forhåbentlig lige i Helena´s ånd :-)  

18. december 2013

Beviklede gaver

 
Jeg kan rigtig godt lide at gøre lidt ekstra ud af indpakningen af julegaver - for de ligger og skal se indbydende ud under juletræet og gøre modtageren glad når, den rette pakke overrækkes. Men egentlig er det lidt noget pjat, for sekundet efter er pakken åbnet - indpakningen ødelagt og i sidste ende er jo indholdet, der er det vigtigste ...

Ikke desto mindre, så har jeg brugt en del tid på nogle af årets gaver og mange har et "string-tema" og et genbrugselement med genbrugskardus og æske af et katalog kombineret med det skønne tofarvede snor, stofstrimler og bast. Flere af gaverne indeholder hjemmelavede ting, f.eks. er den flade pakke ikke en LP, men en fotocollage med billeder fra vores Sveriges-tur

Langt de fleste købegaver pakker jeg selv ind - så drengenes gaver bliver også fine, men dog mere simple, da de er i en alder, hvor indpakning er temmelig ligegyldig. Jeg mangler stadig en del indpakninger af gaver til diverse familiemedlemmer og der er endnu nogle gaver som mangler at blive færdiggjort eller købt ... Men det er da heller ikke jul endnu! Juletræet er dog købt, men står stadig udenfor.

Kan I have en dejlig onsdag :-)

17. december 2013

... og en ekstra vinder :-)

Så er det blevet tid til at finde en vinder af min giveaway - og som lovet er der en ekstra gevinst ved 50 tilmeldte.

Vinderen af valgfri ørestikker + to hårelastikker er: Christina

Og en ekstra vinder af to valgfri hårelastikker: Mie Christensen

Skriv en mail til mig på turkis@live.dk med adresse og valg af Liberty-stof, så vil jeg skynde mig at få lavet og sendt afsted til jer inden jul :-)

16. december 2013

Julebestillinger

Hvis du kunne tænke dig at købe TURKIS-julegaver så skal de bestilles senest onsdag d. 18 december. Jeg sender de sidste pakker fredag - så hvis jeg har det ønskede produkt på lager kan du godt nå at bestille torsdag, men skriv en mail til mig først for at være sikker. Kig forbi shoppen her

Jeg har tilføjet mulighed for at købe ørestikker og hårelastikker med knapper af valgfri Libertystof. Hvis du satser på heldet - så kan du stadig nå at deltage i min giveaway frem til i morgen aften kl. 20.00

13. december 2013

Nordisk Jul 2: Geometri

2. pakke, der blev færdig og afsendt i JulepyntsUdvekslings-bloglegen var til Carina / FrkMalmkvist. Jeg har luret på hendes blog og instagram - og synes at kunne ane, at hun er glad for geometriske figurer, især romber. Det lavede jeg imidlertid ikke til hende ...

I stedet har jeg lavet disse ... ja, trekantede papirsdimser, kan ikke lige komme op med et bedre navn ... Prismer kan de måske godt gå ind under. Jeg har lavet dem i kobberpapir og sort kardus. De er meget dekorative at have liggende, men de er også fine at hænge op eller sætte på en snor som ranke. Jeg kan godt lide, at de ændrer form alt efter, hvordan de vender. Det er lidt svært at se på billedet, men jeg har lavet dem i to størrelser.

Et par stjerner skulle Carina da også have - så hun fik to af den øverste på billedet i sort kardus og med kobberbånd, hvor jeg har trukket to træperler på. Ikke traditionelt nordisk julepynt - men synes nu alligevel at det passer fint ind i en "moderne jul".

Den 1. pakke havde kobber-tema og den sendte jeg til Anita - se indlæg her

Nu mangler jeg bare til Helena - men den kommer I til at vente lidt med at se for vi har aftalt at bytte julepynt over en kop kaffe i Aarhus og da vi er nogle travle damer, så bliver det først på torsdag.


12. december 2013

Nordisk jul 1: Kobber

Jeg er med i Sine og Anne-Mette ´s hyggelige JulepyntsUdvekslings-blogleg - hvor jeg skal bytte julepynt med Anita, Carina og Helena. Vi er i gruppen, der skal lave nordisk inspireret julepynt, som typisk er enkelt og stilrent pynt, ofte i hvid og med naturlige farve eller materiale-elementer.

Der er også mange stjerner i nordisk julepynt - så det måtte være en nem opgave for mig! Meen - i erkendelsen af, at alle måske ikke er lige så stjernetossede som undertegnede eller måske godt kunne tænke sig noget andet end det man umiddelbart kunne forvente - så gik jeg i tænkeboks og lurede blogs og instagram-billeder for de tre dygtige piger.

Til Anita / Photomusen har jeg valgt et kobbertema med udskårede "diamanter" og to kobber-kugler. I kan se flere billeder i Anitas fine indlæg her. Jeg har ikke sat snor i "diamanterne", da de både kan bruges enkeltvis, i ranke lodret - eller vandret, eller måske pynte på en pakke. Det er op til Anita, hvad hun vil bruge dem til :-)

Helt fri for stjerner bliver en julepynts-pakke fra mig dog ikke. Jeg kan desværre ikke vise billede af pakkerne, da der er fulde navn og adresse - men jeg har sendt i en gave-papæske, hvor navnet på modtageren er skrevet på en kobbercirkel, der er limet på en sortmønstret flettet stjerne og under en stjernespids står adressen. På det kortet var en tilsvarende stjerne i rødt mønster.

Det er rigtig hyggeligt at lave julepynt til andre, men også lidt svært når det er til nogen man ikke kender så godt. Helena kender jeg imidlertid noget bedre end de to andre - men det er alligevel endt med, at være hendes pynt jeg skulle tænke længst over ...

11. december 2013

Lillebrors eget bestik

Alfred har endelig fået sit eget bestik! Som de dårlige forskelsbehandlende andengangsforældre vi er - så har lillebror aldrig fået en navngivningsfest og dermed ikke sit eget indgraverede bestik som storebror har. Derfor blev jeg rigtig glad, da jeg var så heldig at vinde dette smukke Kay Bojesen børenbestik-sæt med tilhørende praktisk dækkeserviet hos Louise.

Vi når det ikke inden jul - men sættet skal indgraveres også kan vi forhåbentlig vaske den lille skamplet væk ;-) Begge drenge er imidlertid ikke døbt (endnu) - så med farmors ord, er det nogle ugudelige drenge, det ændrer bestik med navn og fødselsdags dato ikke på! ;-)

Må I få en skøn onsdag allesammen :-)

10. december 2013

Turkise hakkede julekugler

Til at supplere mine skarpt foldede stjerner og udstansede cirkler til papirkugler - har jeg lavet disse hæklede julekugler, der på ingen måde er perfekt runde. Efter Heidi´s anvisning til en hæklet julekugle - for begyndere! - ja, så kan jeg jo også være med ;-) Jeg har imidlertid valgt, at lavede dem i tunesisk hækling/ hakning  og selvfølgelig i turkis merceriseret bomuld og kobber satinbånd. Jeg skal have lavet nogle flere - og nok også i andre farver end turkis. De vil sikkert også være fine med striber ... Fantastisk lille hækleprojekt, hvor man man få brugt nogle af de mange garnrester.

Kan I have en dejlig tirsdag - og sæt lidt kulør på denne grå dag :-)

6. december 2013

Papircollager


Mens stormen rasede i går - så befandt jeg mig heldigvis indedøre, hvor jeg fik mulighed for at afprøve nogle papircollageidéer jeg har haft længe. Jeg har lavet nogle "splash-maling"-tests inden jeg malerklattede mine stjerner og disse test-papirer var oplagte at klippe lidt i til disse collager, der også er tilsat kobber, sort, brun og grå karduspapir og lidt turkis på de sidste.

Stjernen er 16cm stor og på et A4-ark - de andre er A5. Det er et rigtig hyggeligt puslespil at lave papircollager og jeg har mange flere idéer jeg skal have afprøvet. Jeg kan godt lide det grafiske udtryk, men der skal nok også eksperimenteres med andre farvesammensætninger og måske i mere sarte parstelfarver. 

5. december 2013

IG-shop

Jeg er begyndt at bruge instagram en del - for ikke at sige meget! (Du finder mig på @turkisshop ) Oprindeligt lavede jeg @turkisshop-profilen til at vise og sælge mine TURKIS-produkter, men hurtigt blev den mere til en krea-/blog-profil. Så nu har jeg lavet @turkisshoppen - og her kan man så købe nogle af mine produkter, samt andre unikavarer, der ikke er i min rigtige shop. Jeg har i aftes lagt billeder op af mit Liberty-stof så det nu er muligt at bestille ørestikker og hårelastikker med stofknapper i lige dét Liberty-stof man bedst kan lide. Der er også stjerne-pynt og gavemærker her til julen - og der kommer meget mere på i takt med, at jeg får taget billeder.

Kig ind forbi og se om der er noget du kunne tænke dig eller du måske kan bruge som en fin og unik julegave :-)

3. december 2013

DIY Stofknap

Her kommer en lille DIY til selv at lave fine stofknapper. Du kan købe både værktøj og knapper i min shop lige her: Gør-det-selv-knapper

Det er nemt og hyggeligt at lave sine egne stofknapper og de har mange anvendelsesmuligheder, f.eks. som knapper i hjemmesyet eller strikket tøj, til pynt på tøj og interiør, som hårpynt og ørestikker. Jeg har dem i 6 størrelser fra 13mm og helt op til 48mm.
Du skal bruge: Overtræksknap - i to dele, værktøj og skabelon til stof. Husk at alle dele skal matche i størrelse. Her er brugt størrelse 3 - 22 mm. Også skal du selvfølgelig bruge noget fint stof.
Skabelonen følger med værktøjet og bruges til at klippe den rette størrelse cirkel til knappen - også fungerer den som "motivsøger", hvor hullet i midten viser det udsnit. som bliver fronten af den færdige knap.
Klip stofcirklen og placer topknappen midt på stoffet. Tryk knap og stof ned i værktøjet. (Beklager meget dårlig billedkvalitet!) Fold al den overskydende stof ned mod midten så det ligger jævnt fordelt.

Læg bagsiden over og press godt til med trykværktøjet. Vær sikker på, at du får klemt stoffet godt sammen og stramt om frontknappen.
Den færdige knap - bagside og front.
God fornøjelse med at lave dine egne fine stofknapper :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...