12. december 2013

Nordisk jul 1: Kobber

Jeg er med i Sine og Anne-Mette ´s hyggelige JulepyntsUdvekslings-blogleg - hvor jeg skal bytte julepynt med Anita, Carina og Helena. Vi er i gruppen, der skal lave nordisk inspireret julepynt, som typisk er enkelt og stilrent pynt, ofte i hvid og med naturlige farve eller materiale-elementer.

Der er også mange stjerner i nordisk julepynt - så det måtte være en nem opgave for mig! Meen - i erkendelsen af, at alle måske ikke er lige så stjernetossede som undertegnede eller måske godt kunne tænke sig noget andet end det man umiddelbart kunne forvente - så gik jeg i tænkeboks og lurede blogs og instagram-billeder for de tre dygtige piger.

Til Anita / Photomusen har jeg valgt et kobbertema med udskårede "diamanter" og to kobber-kugler. I kan se flere billeder i Anitas fine indlæg her. Jeg har ikke sat snor i "diamanterne", da de både kan bruges enkeltvis, i ranke lodret - eller vandret, eller måske pynte på en pakke. Det er op til Anita, hvad hun vil bruge dem til :-)

Helt fri for stjerner bliver en julepynts-pakke fra mig dog ikke. Jeg kan desværre ikke vise billede af pakkerne, da der er fulde navn og adresse - men jeg har sendt i en gave-papæske, hvor navnet på modtageren er skrevet på en kobbercirkel, der er limet på en sortmønstret flettet stjerne og under en stjernespids står adressen. På det kortet var en tilsvarende stjerne i rødt mønster.

Det er rigtig hyggeligt at lave julepynt til andre, men også lidt svært når det er til nogen man ikke kender så godt. Helena kender jeg imidlertid noget bedre end de to andre - men det er alligevel endt med, at være hendes pynt jeg skulle tænke længst over ...

6 kommentarer:

  1. De er da bare rigtig fine de diamanter, du har fået lavet. Og kobber er jo farven.

    SvarSlet
  2. Hvor er det bare nogle fine ting, og nu bliver jeg da mere og mere spændt på at se, hvad du har fundet på til mig. Glæder mig til at mødes med dig på torsdag.

    SvarSlet
  3. De er så smukke, de diamanter - hvor har du fået karton dertil? Det ser ret lækkert ud! :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er de blevet flotte alt dit julepynt. Jeg er ret vild med kobberdiamanterne.

    SvarSlet
  5. Dit bud på nordisk julepynt syntes jeg er virkelig fint! Du rammer plet med noget enkelt men smukt pynt! Jeg syntes at Anita er heldig! :-)

    SvarSlet
  6. Tusind tak for de fine ting! Som jeg skrev til dig, har jeg ingenting herhjemme i kobber, men det gør bestemt ikke noget, for jeg synes, det er flot!
    Jeg dekorerer med de ting, jeg kan lide, så vores hjem er på mange måde en farvelade. Også fordi jeg er så glad for alskens farver.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...