29. december 2013

Julepyntsudveksling


Det var så dén jul! Jeg har haft rigtig travlt med at få sendt alle de sidste pakker og breve afsted, købt og lavet de sidste gaver og pakket ind og lavet ekstra pynt til vores juletræ med udelukkende hjemmelavet pynt. Jeg har slet ikke nået at jule her på bloggen og det er også kun blevet til lidt på instagram - men vi har hygget med drengene og nydt at være hjemme alle fire.

Lige inden jul modtog jeg julepyntsudvekslings-pynt fra de tre jeg var i den nordiske gruppe med. Af Anita fik jeg tre strikkede hjerter i hvid og sart turkis. Tak - de er rigtig fine og dejligt med noget "garnpynt" :-) Jeg lavede udskårne diamantophæng og papirkugler til Anita - se her.

Carina har lavet de små læderophæng og det er lykkedes hende at få mit 9-bogstavs-navn til at stå på den lille cirkel! Dejligt med noget anderledes pynt i et materiale jeg ikke selv bruger særlig meget. Jeg lavede foldede "diamanter" og stjerner til Carina, se her.

Helena bor i Aarhus - og derfor havde vi aftalt at mødes midt i julegave-ræset og midt på strøget i den nye Starbucks. Trods feber og hovedet fuld af snot, fik jeg købt alle de sidste julegaver og slæbt mig ind i Salling, hvor jeg fandt et bord til os. Vi fik hyggesludret en masse og glemte næsten at bytte pynt! Helena fik min stjernepakke med hæklede lilla kugler og mit eget designede origami-juletræ - og jeg fik et node-juletræ og juletræsranke af Helena, samt en kopi af en af hendes fine doodle-tegninger og julekort. Tak for de fine ting Helena - og altid så hyggeligt at mødes med søde blog-piger :-)

Det har været en rigtig hyggelig blogleg - og tak til Sine og Anne-Mette, der har stået for alt det logistiske og selv har bidraget med fint julepynt. Der er jo længe til næste jul, men mon ikke, at det kan gå hen og blive en dejlig jule-blog-tradition :-)

4 kommentarer:

  1. fine sager - båden dem du har fået og har sendt afsted :)

    SvarSlet
  2. Kære Christine

    Fine sager:-)
    Rigtig godt nytår til dig, når du kommer så langt.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  3. Det var sådan en hyggelig dag Christine.
    Rigtig godt nytår til dig.

    SvarSlet
  4. Super fint pynt...bliver da lidt ærgerlig over ikke at have deltaget i legen, men tiden var der ikke rigtigt...godt nytår til dig kære Christine

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...