8. november 2013

2 puder på 30min - DIY




Jeg havde lige 30 min til syning på en ellers temmelig travl torsdag med møder, foregdrag og homeparty - og det blev til disse to lændepuder som vi længe har manglet i sofaen. Intet fancy, men nu kan de da pynte lidt og giver skøn komfort når jeg skal sidde og se film med manden (og hækle)

På de 30 min har jeg både strøget stof og kantbånd, klippet og syet - ja, og tog disse uskarpe billeder med iPad´en ... Men her kommer en billedvejledning til, hvis du gerne hurtigt vil sy to pudebetræk.

Du skal bruge:
2 lændepuder 40 x 60 cm
Stof: 100 x 130 cm
Foldet kantbånd 260 cm

Klip kantbåndet midt over og sy på begge langsiderne (130cm)
I princippet behøves du kun, at sy på den ene side - den, som vender udad, men jeg kan godt lide, at den indvendige kant også er pæn.

Klip stoffet midt over så du har to stykker, der måler 100cm x 65cm

Læg puden på midten af stoffet på retsiden og fold stoffet over så kanten placeres dér, hvor du gerne vil have åbningen. Dette er den kant, som kan ses - så har du kun kantbånd på én side, er det dén, som skal lægges først.
Fold dernæst den anden side (inderst) over og stram lidt til så betrækket ikke bliver for løst. Sæt knapnåle i den ene side - tag puden ud og sæt tilsvarende knapnåle i den anden side. Husk at mål efter, at det bliver ens i begge sider så du ikke laver en skæv åbning.

Sy i begge sider - vær opmærksom på at sy kantbåndene godt fast.
Vend dit pudebetræk og put puden i - gentag med det andet betræk
og vupti; to nye puder :-)

Ikke mange flotte detaljer - men med noget fint stof, så kan det enkle udtryk i dette simple pudebetræk være ganske udmærket og bliver man træt af puderne, ja - så tager det jo kun 30 min at sy nogle nye ;-)






7 kommentarer:

  1. Hvor er de fine...super nemt og lige til at gå til uden at gå på kompromis med smukke detaljer :)

    SvarSlet
  2. Flot med den tyrkise detalje.

    SvarSlet
  3. Så flotte. Farverne klær hinanden godt og dejligt med hurtige projekter.

    SvarSlet
  4. Skønt med et 'turbo-projekt', hvor der ikke gåes på kompromis med kvaliteten! Hvor er de flotte og simple - inspirerende...den opskrift skal afprøves ved næste mulige lejlighed! Håber I får masser af hyggelige stunder i sofaen ;-)

    KH L

    SvarSlet
  5. Ej hvor sjovt, jeg har det samme stof til at ligge på sybordet klar til puder! :)
    - det ser super fint ud med den turkise kontrast!

    Camilla

    SvarSlet
  6. Hei.
    Så fikk jeg endelig prøvd ut denne diyen din og det er ikke siste gang den skal brukes. Sånn en fin og hurtig måte å få nye puter på! Har selvklart linket til deg på bloggen min (http://www.kjaert.no/pute-pa-1-2-3/) Takk for super diy.
    Mvh Charlotte.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...