23. oktober 2013

NU forstår jeg Liberty ...

Jeg har længe overbevist mig selv om, at det der smarte og dyre Liberty-stof slet ikke var noget for mig. Hvorfor give så mange penge for noget engelsk stof med bittesmå blomster? Nej, det er alt for tøset og passer slet ikke til mig og de ting jeg laver ... Det eneste Liberty-stof jeg havde er det skønne Chicane med racerbiler - fint drengestof og ingen blomster!

Meen så faldt jeg for Melly-printene (de to nederste) - virkelig fine med "malerstænk" og ikke særlig "liberty´sk". Jeg gjorde så den store fejl - at tage et smut forbi CityStoffer for at se på deres udvalg af bl.a. Liberty ... Ja, også fik jeg pludselig den der hjerteflimren og fandt mig selv stå og ae de mange smukke engelske bomuldsstoffer ... Jeg besindede mig dog og købte næsten kun det jeg kom efter - bl.a. de to Melly og de nye skønne bilprint (ikke på billedet)


Da jeg kom hjem skete der det uheldige, at jeg tilfældigvis klikkede ind på Etsy og ja - nu er jeg også indehaver af en begyndende samling af Liberty-stof ... Og jeg har skam allerede været flittig med saksen og lavet både stofknapper, hårelastikker og er ved at sy patchworkstjerner til hårbøjler. 

Mange af Libertys print findes i flere farvevarianter - f.eks. Capel og Newland, som jeg nu har i tre varianter. Den turkise Capel er rigtig fin, synes jeg ;-)

Planen er selvfølgelig at lave knapper og hårelastikker af alle mine Liberty-prints, men indtil videre er det blevet til disse (+ Melly og biler). Jeg overvejer også at lave ørestik med de mindste af knapperne - kunne det ikke være fint? :-)

Jeg kunne rigtig godt tænke mig nogle Misti-varianter, men prøver at holde mig lidt i skindet ... Det er farligt at blive smittet af Liberty-feberen! Hvordan har du det med Liberty - og hvilke prints er dine farvoritter? :-)


Pst - nu er de fleste af knapperne lagt på shoppen lige her

16 kommentarer:

  1. Det kan godt nlive en frygtelig dyr smitte, men det har du jo fundet ud af:-) jeg kan også godt li' melly (turkis) capel (turkis) ceasar (turkis/blå) .... Ja og mange andre!

    Kender du shaukat.co.uk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, har været derinde og snuse - selvom det er billigere, så bliver det alligevel hurtigt dyrt når man skal købe en meter. Måske der er nogen, som er med på en fællesbestilling ;-)

      Slet
  2. er endnu ikke blevet smittet ;) til gengæld blev jeg i går ramt af kronjyden-krydderi-krukker-feberen :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Py - den er næsten værre! Pøj pøj med feberen ;-)

      Slet
  3. Libertystof er også blevet min store kærlighed, desværre en dyr en af slagsen :-)

    SvarSlet
  4. Ej, det er et smukt syn! Jeg har mange yndlings, men den røde melly er et af de smukkeste "alternative" libertystoffer. Ellers er mauvey i grå og blå også på en absolut vinderplads i mig. Og mitsi. Og... Kunne blive ved ;-)

    SvarSlet
  5. Jeg er ikke smittet endnu, men nøj hvor erknknapperne fine. Og jo som øreringe er jeg ikke i tvivl om de vil være misundelsesværdige!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Astrid - Liberty er netop så fint til knapper og ja, små ørestikker kan vel ikke andet end være superskønne!

      Slet
  6. Ihh sikke en samling du allerede har... Jeg har netop opdaget den røde Mitsy og syet punge i den (http://itasalbum.blogspot.dk/2013/10/der-var-en-der-var-to.html). Men ellers rummer min samling blandt andet Mitsi, Small Susanna, Emilias Flowers, Phoebe, Betsy Ann... Kunne blive ved...

    SvarSlet
  7. Hos www.super-carla.dk kan man indimellem også være heldig at købe rester. Og selv små stykker kan jo bruges til noget sjovt. Glæder mig til at se Liberty-elefanter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også været forbi super-carla ;-) Hm, ja - elefanter kunne også være fantastiske!

      Slet
  8. Det er sådan det sker for os alle sammen med det Liberty - det kan bare et eller andet

    SvarSlet
  9. super fine knapper du har lavet . De smukke print passer da bare så meget til alt det andet fine du laver.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Evi - ja, der kommer nok en del forskellige ting med Liberty nu ;-)

      Slet
  10. Min viden er nok lidt ligesom din, altså inden du fik købt en masse :-)
    Jeg må vist hellere holde mig langt væk fra det småblomstrede stof som mange ellers taler så godt om :-)
    Og dine knapper er bare så fine :-)

    SvarSlet
  11. Jeg har haft det ligesom dig, men er også blevet hooked. Er især vild med mItsi-printet.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...