25. oktober 2013

Min nye hue

Ja, det er så huen I skal fokusere på - ikke det dårlige billede taget med mobilen og smidt igennem et "vintage-filter" for tilsyneladende at forværre billedkvaliteten ... Nå, men tilbage til huen: mit første projekt med tunesisk hækling blev til denne superbløde hue i økologisk extra fino-merino fra Askeladen (Aarhus) Jeg kan rigtig godt lide det fine mønster og den "strikkede" bagside er perfekt som inderside i huen. Jeg har desværre tendens til at få bihulebetændelse og skal derfor helst have en hue godt ned i panden på kolde dage - de sidste dage har jeg imidlertid ikke haft brug for huen, men de lune smukke efterårsdage bliver jo ikke ved.

Tunesisk hækling er fantastisk - fordi man kun hækler på forsiden og skal derfor ikke vende hele tiden. For større projekter skal man bruge en særlig hæklenål, der er en blanding af en hæklenål og en strikkepind. Næste projekt skal være en pude til sofaen - men jeg har ikke besluttet mig for farver og garn endnu. Til mindre projekter kan man sagtens bruge en almindelig hæklenål - f.eks. har jeg lavet en masse sutteholdere og nøglesnore (til shoppen). De er blevet rigtig fine i det tunesiske grundmønster og pyntet med bånd eller stof (se de første fire her) Der kommer selvfølgelig mange flere med Liberty-stof - for det er stoffet også rigtig fint til! ;-)


Rigtig dejlig weekend til jer alle :-)

8 kommentarer:

  1. Yay så kom du også på hakkebølgen! :D har du rundthakket den eller er det bare enkrogshakning?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er bare hyggeligt :-) Hm, det er bare enkrogshakning - også har jeg hæklet den sammen til sidst.

      Slet
  2. Hej Christine. Det er en fin hue! :-). Må man spørge hvor opskriften er fra? Jeg kom ved et tilfælde ind i Askeladen i Århus i efterårsferien og sikke en dejlig butik :-)
    Mange hilsner
    Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Ja, Askeladen er bare en fin butikken. Det er ikke en opskrift men bare hæklet en rektangel lang nok til at den passer rundt om hovedet også hæftet sammen til et rør og dernæst sammen i toppen - ret enkelt, men fint nok til mig ;-)

      Slet
  3. Den ser lun og lækker ud, og hvor er det sejt, synes jeg, at du forsøger dig med nye hækletekniker! Jeg har efterhånden set det inde hos Pescno og hos andre, og må indrømme at jeg ikke heeelt har forstået hvad det går ud på, men er meget nysgerrig på at vide mere om det : ) Er det svært, og er har du nogle gode tips om hvorhenne jeg kan lære mig tekniken?

    Kh Marthe

    SvarSlet
  4. Det er ikke særlig svært - og jeg synes, at det er rigtig rart, at man hele tiden hækler på retsiden. Jeg har brugt denne vejledning - og der er mange andre fine mønstre også http://crochetingthedayaway.blogspot.dk/2011/10/tunisian-crochet-how-to-basic-tunisian.html

    SvarSlet
  5. Ej hvor er du sej til det der tunesisk hækling! Det bliver jeg altså nødt til at lære! Måske jeg kommer rendende over vejen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Christina - du er velkommen til at smutte herover ;-)

      Slet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...