20. oktober 2013

Efterår i Sverige

Magnus og jeg har været i Sverige de sidste fire dage sammen med mine forældre og min bror. Det er første gang, at Magnus har været i udlandet og det er mange timers kørsel fra Hørning til Torne/Alvasta. Selvom det var lidt mærkeligt at være væk fra far og lillebror - og uden internet! - så har det været en rigtig dejlig og hyggelig tur. 

Det var en fin hytte vi boede i omgivet af skøn svensk skov og tæt på en stor sø - så den har stået på lange traverure, en masse frisk luft, skønne efterårsfarver og dejligt familesamvær. Magnus er nu så gammel og rask til bens at han fint kunne gå de mange kilometer - og vi havde jo ikke travlt, så der var tid til at finde gode pinde og lege med morfar og skræmme skovtrolde. Vi var heldige med vejret med solskin de to hele dage vi var der, men regn på både ud- og hjemturen. Min mor havde strikketøj med og jeg havde garn og hæklenåle med - men det må I se senere.

Vi har haft en skøn tur - men hvor er det dejligt at komme hjem igen og jeg glæder mig til at skulle sove i min egen seng og vågne op sammen med mine tre drenge her i Hørning.

3 kommentarer:

  1. Dejlige efterårsbilleder og det lyder til, at Magnus og dig har haft en dejlig tur.

    SvarSlet
  2. Det ser ud til at have været en virkelig dejlig tur

    SvarSlet
  3. Flotte billeder. Dejligt med sådan en tur og hvor ser det skønt ud.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...