27. juni 2013

Til dimission

Ja, så er dagen kommet, hvor jeg skal til dimension. Meen - selvom jeg jo sagtens kan forveksles med en ung studine (på HF er jeg jævnaldrende med nogle af de studerende), så er det maange år siden jeg fik denne nu gamle studenterhat på. Nej, i dag står jeg på den anden side og skal lykønskes mine kursister - og selvom de sikkert har det lidt blandet med deres dansklærer efter eksamenerne, så er jeg sikker på, at de alle er glade i dag - for dimissionsdagen er en stor dag for de fleste og markerer afslutningen på flere års studier - og dermed udsigt til en ny begyndelse på den uddannelse den enkelte gerne vil have eller hvilke andre mål, de end måtte have med deres HF-eksamen.

For mit vedkommende står den atter engang på jobsøgning - for det er også afslutning for mig i Skive, men forhåbentlig med snarlig udsigt til en ny og spændende tid fra august et andet sted (gerne lidt tættere på bopælen).

Det er gråt og vådt denne torsdag - men det afholder ikke alle de "unge mennesker" for at feste og fejre denne dag. Jeg er i bil og holder mig til de ikke-alkoholiske selskabeligheder i selskab med det øvrige personale, hvoraf flere er i samme situation som undertegnede.

Kan I alle have en dejlig torsdag :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...