28. maj 2013

Sidste vagt i Smuksak

Så er det blevet tirsdag d. 28. maj - og jeg har min sidste vagt i SMUKSAK
Det er en beslutning jeg har taget for længe siden og selvom det ikke har været en
let beslutning - så er det den rigtige for mig.
Jeg har alt for længe haft alt for travlt og allerede i slutningen af sidste år begyndte
min krop at protestere over mit konstante aktivitetsniveau samtidig med, at jeg
skulle forberede undervisning som fuldtidslærer fra midten af januar.

Pludselig forsvandt al min energi - og jeg har været konstant træt de sidste
mange måneder, haft ondt i maven og migræne. Gået i seng sammen med Alfred
kl. 20 - i modsætning til kl. 24 og alligevel var jeg træt og energiforladt næste dag.
Jeg har derfor kun haft energi til at passe mit arbejde og familien,
- alt andet har jeg måtte skære væk og derfor også butikken. 

For over et år siden mødtes Line og jeg flere gange for at udarbejde det,
der blev udgangspunktet for Foreningen Smuksak og senere butikken
i Borggade 10. Der er sket rigtig meget siden da - men nu er dét kapitel
som medejer af en butik i Aarhus forbi for mit vedkommende.

Py - et sløret mobilbillede ... men sød er den da :-)
Energien er endelig begyndt at komme tilbage - og forhåbentlig kommer der også
snart gang i kreativiteten. Jeg savner meget, at sy og designe nye ting - lave nyt tøj
til drengene og til vores nye hjem og til mig selv.
I aftes fik jeg syet denne Stjernefant færdig - den har ellers kun manglet den
sidste sammensyning siden januar, hvor jeg klippede til yderligere 5 ...

Så forhåbentlig kommer der snart mere kreativt på bloggen igen, hvilket vist er
ret tiltrængt og i det hele taget håber jeg, at får mere tid og overskud til bloggen
- for jeg savner både det keative og "blog-livet"

Det er gråt i Aarhus i dag - men derfor kan det jo sagtens blive en dejlig dag
God tirsdag til jer alle derude :-)

13 kommentarer:

  1. Kære Christine, det er da også noget af en mundfuld du har haft gang i! Flot at du har taget den beslutning, kan forestille mig det har været svært, men nogle gange harmonerer drømme og virkelighed ikke sammen!
    Glæder mig til at se flere kreative udfoldelser fra dig når overskuddet kommer tilbage!
    Tanker og bedste hilsner Line

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for tanke Line - og ja, der skulle gerne snart ske meget mere på bloggen - f.eks. noget med BM jeg er ved at lade op til ;-)

      Slet
  2. Det lyder som en svær beslutning for dig! Men helt klart den rigtige, når energien forsvinder. Jeg håber, at du finder energien igen og glæder mig til at se alle dine fine ting.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne - jeg glæder mig meget til at lave mere kreativt igen :-)

      Slet
  3. Uha, det er en svær tid, men tro mig, du vil sætte pris på det efterfølgende. Det er svært for mange at forstå at det er hårdt
    ikke at have overskud til at være kreativ.
    Jeg havde en periode sidste forår, men i år er jeg frisk og har boblende mange ideer - hvor har jeg savnet det!
    Held og lykke fremover - håber at se mere på din blog når du er klar til det.
    Du skrev en gang om en stofbutik i london, men jeg kan ikke finde indlægget, kan du huske navnet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina - ja, det er meget frustrerende ikke at have tid og overskud til at være kreativ, men det begynder at komme igen nu :-) Ja, hvad var det nu den hed ...Jeg har et fint visitkort liggende et sted, hm ... Skal du til London da? :-)

      Slet
  4. Det er godt at du har lyttet til dig selv og taget en hård, men god beslutning. Det kan være der kommer en tid igen, hvor der bliver plads til drømmene om at være selvstændig, men lige nu er der andre ting højere på prioriteringslisten. Det er svært at leve drømmen ud hvis man ikke kan have sig selv med i det fordi man er splittet mellem familien, arbejde og alle de andre ting man også gerne vil nå. Jeg håber du snart genvinder overskuddet og vender tilbage i god form :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for dine fine ord Anne - ja, alle beslutninger er ikke lige nemme, men jeg ser fremad og nyder at der trods alt med de lysere timer er kommet mere energi :-)

      Slet
  5. Kære, søde Christine. Det er bestemt hårdt at være selvstændig. Jeg tror ikke én eneste selvstændig vil sige, at det har været/er nemt. Jeg forstår fuldstændig din beslutning, og det er så vigtigt at tage sig selv højtideligt, så du ikke ender i noget alvorligt, hvor du ikke kan komme tilbage igen. Lige nu har du et liv som fuldtids-arbejdene og to små drenge og mand- og nyt hus- og så er det sådan i den periode. Det skulle ikke undre mig, om du engang igen får lysten til at prøve, og så har du jo gjort dig nogle gode erfaringer, du kan tage med. Glæder mig til at se det kreative igen:-) Knus og masser af kram Heidi

    SvarSlet
  6. Kære Christine, hvor er det ærgerligt at høre at du må opgive butikken :-( Betyder det så slet ikke flere skønne sager fra din hånd i Smuksak? Det bliver jo lig´som ikke det samme uden dig!! Men det er super godt, at du husker at lytte til dig selv og hvad du har brug for. Kæmpe kram fra mig :-)

    SvarSlet
  7. Ærgerligt at skulle vælge noget fra man er rigtig glad for og som du har brugt så meget energi og kærlighed på, men det er jo vigtigere at du kommer på fode igen. Kender kun følelsen af stress alt for godt, og det er bare så svært at vælge fra når man nu gerne vil det hele indeni, men at fysikken siger stop. Sejt at du har taget en beslutning - det kan ikke have været nemt. Håber sommeren giver dig ekstra energi og et kickstart til det kreative igen :)

    SvarSlet
  8. Velkommen "tilbage" til din kreative energi. Og klap på skulderen fordi du deler når livet ikke altid er så pænt. Og som der en gang var en klog mand der sagde til mig, så er et "ja" kun noget værd hvis man også kan sige "nej". Nu har du sagt nej, for at det kan blive et aktivt ja til noget andet. Det er jo helt vildt flot! Der er kun respekt herfra!

    SvarSlet
  9. Kære Christine
    Tillykke, om man kan sige det, med din beslutning. Hatten af for, at du lytter til din krops signaler og reagerer på dem. Selvom det må være en smadder svær beslutning og det må gøre ondt langt inde. Håber jeg, når der lige er gået noget tid, kan se at formentlig er det helt rigtige valg du har gjort for nu! Kan kun forestille mig hvor meget pres der har ligget som en dyne over dig med fuldtidsarbejde der er en halv dags rejse væk ( ja du skal vel op inden fanden får sko på?) 2 små børn, og nylig flytning. Hvem ved, det kan være du bliver komitent på sigt!
    Held og lykke med beslutningen.... Godt gået, jeg glæder mig til at følge med i de nye påfund og deltage BM for første gang;-)
    Camilla

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...