7. februar 2013

Nyt "evighedsprojekt"


Jep - jeg er begyndt på et omfattende broderi-projekt. Ja, jeg ved godt at det ikke er særlig avanceret broderi med krossting på stramaj ... Det lidt avancerede er måske mere, at jeg har fået en farvekordineret ring med 42 farver omviklet broderitråd + nogle ekstra broderinøgler af min mor, så jeg har omk. 50 farver "at lege" med.

For at have lidt styr på de mange små firkanter, har jeg valgt at lave et net - som ikke er sort, men mørk marineblå. Dog er det lidt kedeligt at brodere "nettet" så det gør jeg lidt efterhånden ... Jeg synes, at det er et hyggeligt og anderledes projekt at sidde med - men jeg veksler i mellem at synes, at det er rigtig fint - og til at synes, at det er tidspild, nyttesløst og egentlig ikke så pænt ... For hvad skal det ende med? En pude? Gider jeg at have en broderet stramajpude? Hmmm ... Men det er godt med et sofaprojekt især nu, hvor manden og jeg er begyndt at gense nogle af vores mange "gamle" film.

Hvad synes du? Er korssting lige lidt for bedstemoragtigt? Bliver det for rodet med alle de farver? ... Det er netop en udfordring for mig, at bruge så mange forskellige farver, men det betyder så også, at jeg måske ikke vil synes om det endelige resultat ...

Firkanterne er meget små (ca 1½-2cm) - så der er stadig lang vej selv hvis det blot skal blive til en 30x30 pude ... Dog skrider det væsentligt hurtigere frem end jeg havde regnet med - for selvom jeg kun laver lidt hver dag, så er der allerede kommet mange flere firkanter siden lørdag, hvor jeg viste det frem første gang - og ja, det bliver ikke sidste gang I kommer til at se det ;-) 


11 kommentarer:

  1. Det er faktisk godt med et evighedsprojekt man altid kan ty til, gerne noget hvor man kan slå hjernen fra. Jeg må bare indrømme at nogle gange er jeg ikke i stand til at sy, fordi ellers ville jeg lave for mange fejl og skulle pille op. Når min hjerne er ristet på den måde, så laver jeg evighedsprojekter :) For mig skal mit evighedsprojekt være noget jeg gerne vil have og som jeg har en plan med, men undervejs i processen kan jeg sagtens hade projektet og overveje om jeg gider. Tror det er lidt en smags sag om der skal være mening eller ej, men slutteligt kan du jo altid forære det væk, hvis det ender med ikke at være din smag :)

    SvarSlet
  2. jeg holder som Anne af at have et evighedsprojekt ved siden af alle de andre projekter. Jeg skal have noget hvor jeg kan slå hjernen fra og hvor jeg bare kan sidde med det, enten i bilen, foran flimmeren eller til selskaber.
    Tænker det må være et godt projekt for dig på dine lange togturer.

    SvarSlet
  3. Korssting kan helt sikkert blive mormor-agtigt, men så længe det ikke er "kronhjorte ved skovsø", så går det nok :) Personligt ELSKER jeg farver, og jeg synes bestemt ikke de små firkanter ser rodede ud. En af fordelene ved at have så mange små forskelligtfarvede firkanter er jo, at lige meget hvor man kigger hen, så opdager man nye farvekombinationer.
    Hvis det skulle blive til en pude en dag, og du bestemmer dig for ikke at beholde den, kan du altid udlove den i en give away. Jeg ville i hvert fald gerne vinde den, den ville passe perfekt i min røde sofa :)

    SvarSlet
  4. Tja, korssting/broderi er vel stadig lidt "mormor" agtigt, men lur mig om det ikke på et eller andet tidspunkt i nær fremtid bliver hip igen, på den ene eller anden måde.
    Jeg har for mange år siden på et loppemarked købt en spisebordsstol med "blødt" sæde samt en broderet pude med blomstermotiv. Den står nu som en ekstra stol med det fineste sædebetræk. Måske skal dit fine broderi ikke være en pude, men noget helt andet....

    SvarSlet
  5. Je synes overhovedet ikke det er mormoragtigt, men mine søskende kalder mig også mormor på 30, så ved ikke om jeg er den bedste til at bedømme.
    Jeg synes at det er mega fedt, og vil elske det som en pung, taske eller pude.

    SvarSlet
  6. Jeg synes det er rigtig fint og tænker faktisk selv på at tage fat på stramaj her i 2013:-)
    En taske kunne det også pynte fint på.
    Evt en pose til kreative projekter:-)
    Kh Jonna

    SvarSlet
  7. Broderi er slet ikke mormoragtigt, det er hipt. Jeg ææælsker broderi og har altid gang i sådan et evighedsprojekt. Hvis man bare arbejder lidt på det af til og bliver det færdigt engagn.
    Smut forbi Broderi Moderne på Nørre Allé eller kig på Fru Zippe's hjemmeside for at se moderne broderi anno 2013.

    SvarSlet
  8. Selv broderer jeg faktisk utrolig meget, og har faktisk gjort det siden 3. klasse.

    Jeg er især helt vil med at brodere savanahdyr, som jeg har monteret både på puder og tasker, men det har du måske allerede set på min blog :-)

    Så nej, broderi et bestemt ikke gammeldags, hvis du spørger mig.

    SvarSlet
  9. Det ser ud til at være et rigtig hyggeligt projekt, har flere gange haft lyst til at starte noget lignende op, men er bare aldrig nået til at få indkøbt stoffet til at brodere på :)
    Jeg er ret sikker på at du nok skal få brugt det og bare vent det bliver garanteret til yndlingspuden ;o)

    Broderi er IKKE mormor-agtigt, det er top trendy :o)

    Fortsat god arbejdslyst.

    SvarSlet
  10. Tak for jeres kommentarer :-) jeg broderer kun lidt derhjemme om aftenen, men det skrider alligevel fint frem og siden dette billede er der allerede kommet en del flere firkanter. Hvad det ender med er stadig ikke besluttet ...

    SvarSlet
  11. Elsker korssting, sniger det ind på fritidshjemmet, hvor jeg arbejder, som håndarbejdslærer, og hos min 5årige datter <3
    Jeg tror faktisk dit projekt kunne blive en ret fin pude :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...