11. januar 2013

Kreahygge-weekend i Svendborg


Magnus og jeg tager i dag til Svendborg sammen med mine forældre. Jeg er vokset op på Sydfyn og vi har familie og venner, der stadig bor "dernede". Denne weekend har været planlagt længe og vi har alle glædet os meget til nogle dage med hygge og masser af kreative projekter for mit og min venindes vedkommende.

Jeg har tidligere skrevet om vores produktive kreaweekender, f.eks. her, hvor vi primært har syet tøj til vores jævnaldrende drenge, men det er også blevet til denne skønne poncho og mange andre kreasysler.

Min veninde har en lillebror i maven - så der skal selvfølgelig laves forskellige babyting og jeg har en kasse med til hende med meget af det jeg har lavet til Alfred. Det bliver hyggeligt at sy babytøj igen, men jeg har selv en masse projekter som jeg håber, at få lavet denne weekend. 

Jeg håber, at der bliver tid og lys til at få lavet en god Stjernefant-DIY - også skal der laves stjernefanter og afprøves nogle patchworkidéer og andre småprojekter. Som sagt plejer vi, at være ret effektive og da mormødrene passer drengene, skulle det være muligt at arbejde uforstyrret. Men nu får vi se, hvor meget vi når - for der går jo også tid med at snakke, drikke kaffe, spise is og hvad vi ellers finder på at hygge os med :-)

God weekend allesammen!

5 kommentarer:

  1. Det lyder virkelig til, at I får en super hyggelig weekend, og jeg er sikker på, at du får lavet en del:-)

    SvarSlet
  2. Hvor lyder det bare super hyggeligt! Jeg håber du både får en super weekend og får lavet alt det du drømmer om...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  3. håber du får en dejlig weekend. Jeg bor i skårupøre ved svendborg, måske du kender det?
    Kh Viola

    SvarSlet
  4. Hvor lyder det hyggeligt;-)
    Sender Massa af god Krea energi til jer.

    SvarSlet
  5. Tak skal I have - det har været en skøn weekend og vi var super produktive! Billeder kommer snart :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...