31. maj 2012

Boys Month 2012

Så er det atter blevet tid til en skøn måned dedikeret til hjemmelavede ting til drengene.
Kig din blog igennem for drengeting du har lavet så de kan komme med
til Boys Month 2012

Jeg har de sidste to år afholdt Boys Month her på bloggen
En temamåned, hvor alle kan bidrage med deres fine drengeting.

Første gang i 2010

Og sidste år med helt fantastisk opbakning

Jeg har netop lavet en samlet side for Boys Month, 
hvor du kan læse mere om drenge-temamåneden.

Boys Month vil i år blive afholdt i JULI 2012
Der vil i løbet af juni komme flere informationer og deadlines til at sende billeder
og links til temaindlæg og billedcollager til drengeblog-præsentationer.



Se listen over allerede tilmeldte her

Har du lyst til at bidrage til Boys Month 2012?
Du kan læse mere på Boys Month-siden og følgende infoindlæg:

Jeg glæder mig allerede til at se alle de skønne drengeting, der vil blive vist frem
og lavet i løbet af Boys Month 2012


Drengeknapper

Jeg har hygget mig med at lave stofbetrukne knapper i forskellige størrelser
og da en stor del af stoflageret består af drengestof, stjerner og elefanter
så er det indtil videre blevet til disse overvejende "drengeknapper"
De to til venstre er dog til min mor af noget rigtig fint stof jeg fik en rest
af hende for længe siden.
Jeg er kun lige gået i gang - men skal helt sikkert lave flere.
De er nemlig hyggelige lave og bliver så fine 

Mobil-indlæg

Jeg har lige hentet en ny Blogger-app, der lige skal testes. Umiddelbart virker den fint, men jeg kan ikke justere billedet.
Billedet er taget med mobilen i modlys og har lidt et boheme-look

30. maj 2012

Færdige t-shirts

Nu er der kommet ribrouleau på de to t-shirts jeg syede på sydagen
Den stribede er marineblå/hvid-stribet og har fået grøn rib så den er
blevet knap så maritim.
Den anden t-shirt er i det skønne print, som jeg også har i brunt
og syede langærmede brorbluser af sidste sommer.
Måske skal Alfred også har en bluse med det grønne print.
Temperaturen daler og det blæser - og udsigt til regnvejrsdage,
men der skulle gerne komme mange t-shirt-dage de næste måneder :-) 

29. maj 2012

Fine plastre

Skøn pakke med "drengeplastre" og fine stjerner :-)
Med en aktiv børnehavedreng skal der ofte et plaster på hist og her
Dog kan disse plastre ikke dække hudafskrabningerne på hans knæ ...
De er købt hos søstrene og findes også i fine "pige-motiver"

Og mere stjernepapir og turkise perler kom også med hjem
Godt at jeg havde lidt travlt så jeg hurtigt skulle ud af den farlige butik ...

28. maj 2012

Godt med øreklapper

Til de mindste solhatte-brugere er det en god idé med øreklapper
da de helst skal undgå for meget direkte vind i ørene
og det er ret luftigt i Århus i dag.
Så den nye solhat har været perfekt i dag
og ser han ikke bare skøn ud med den på!
Her er han netop vågnet efter en god formiddagslur og
hvad er bedre end en rask trommesolo på storebrors cykelhjelm

Rigtig god Pinsemandag til jer allesammen :-)
(Alfreds bluse er syet i april se her)

27. maj 2012

Pinsetur i Riis skov

Det var ikke meget jeg så til drengene i går - så i dag stod den på familietid
og adskillige timer blev brugt i Riis skovs fantastiske omgivelser

Far gik med pludrende, grinende og endelig til sidst sovende baby i barnevognen,
frisk storebror på løbehjul hen til skoven og ellers løbende og legende med "skydere"
og mor nød at være ude i modsat til i går og havde kameraet med.

Magnus er vokset en del siden sidste sommer - men det er kun i højden
Derfor kan han heldigvis passer det meste af sidste års sommertøj.
Lidt dressed-up i "fars skjorte" og poselommeshorts
Riis skov grænser op til Trøjborg og ned til havet - og er "vores skov".
Den er fantastisk at gå ture i på alle tidspunkter af året, men netop nu er den
særligt smuk, da den er kendt for at have ramsløg næsten over alt,
hvilket giver en frodig grøn skovbund og i disse dage blomstre løgene
med disse fine blomster overalt.

Solen er ret skrap synes jeg og personligt er jeg ikke så vild med at få for meget sol
så det er perfekt at gå i skoven, hvor det er dejligt køligt og masser af skygge.
Riis skov grænser også op ad Claus Dalbys have, hvor man på den yderste sti går lige forbi
og kan kigge ind i haven, som lige nu har mange tulipaner i flere farver

Maj sydag

I går havde jeg en skøn dag i selskab med 5 århusianske kreakvinder,
hvor vi trods det dejlige vejr valgte at sidde inde det meste af dagen
og sy - sy - sy!
Jeg havde en masse stof med og fik også syet en hel del
selvom jeg først skulle klippe det meste først
Først syede jeg en fin lille solhat til Alfred med øreklapper og bindebånd
Den passer perfekt og der skal nok komme et billede af den i brug.
Så klippede og syede jeg dette natsæt til Alfred
Klippede og syede to tynde bukser til Alfred
Også fik jeg syet to ud af de sidste tre langærmede bluser jeg har klippet til Magnus
De mangler lige at blive stukket ned i halsen og blive lagt op
Og jeg fik også lige klippet og syet disse to t-shirts til Magnus, hvor jeg lige skal
have syet ribrouleau i hals og ærmer.

Ja, ikke fantastisk avanceret syning i modsætning til de andre syerskers kjoleprojekter,
men jeg er glad for at jeg fik nået så meget - for jeg er bagud med syning 
af drengenes tøj og mangler stadig en del ...
Manden passede drengene og det var fantastisk at få så mange sammenhængende
timer til at sy - og kan det bliver bedre når det er i dejligt selskab med ligesindede :-)

I dag står den på familiehygge og ud i sommervejret

Kan I alle have en skøn Pinsesøndag :-)

25. maj 2012

Rondeller til mig

Ja, jeg blev jo nøden til at hækle nogle bomuldsrondeller til mig selv
da de første fire jeg har lavet var til min mor
Mine har fået en turkis kant af merceriseret bomuld,
som er lidt blankt og giver dem et fint touch
Nu hvor jeg efterhånden har hæklet så mange er jeg ved at blive ret hurtig til
at hækle dem så der skal jo nok laves lidt flere til både min mor og jeg.
- også må jeg hellere komme tilbage til granny-tæppet, der kun er halvfærdigt ...

I morgen passer manden drengene og jeg skal til sydag sammen med
nogle skønne Århus-kvinder.
Jeg har rigtig mange syprojekter - så håber at nå en masse i morgen
for herhjemme er det begrænset med sytid

God weekend og Pinse til jer alle :-)

24. maj 2012

DIY: T-shirt m. raglanærmer

Det er i høj grad på tide at sy t-shirts!

Her får I en billedvejledning på syning af en t-shirt med raglanærmer.
Samme fremgangsmåde bruges også til langærmede bluser

1. Find et godt mønster i den rette størrelse. 
Jeg har her taget udgangspunkt i et mønster fra Ottobre i str. 110
Klip alle dele ud som vist herunder

2. Stryg alle ribdelen og nu du har strygejernet fremme - stryg oplægningen

3. Vær obs på forskellen på for og bag på ærmerne - lavest forrest og højest bagerst
Sy alle fire ærmesømme (fra sidesøm til halsen)

4. [kan udelades] Stik sømmene ned - her er sømmen lagt nedad for at fremhæve det mønstrede stof, men oftest lægges sømmen opad.

5. Vend til vrangen og sy fra ærme og ned langs siderne. 

Sæt evt. et mærke/label i sidesømmen - jeg bruger næsten altid en lille stjerne

6. Sy ribstykkerne og inddel dem som vist herunder

7. Placer ribstykkerne som vist herunder

8. Stik sømmene ned langs ribben i halsen og i ærmerne samt
dobbelt stikning ved oplægning forneden. Brug evt. en dobbeltnål til alle sømmene

Og den færdige t-shirt i friske drengefarver til min friske dreng :-)
Håber I kan bruge vejledningen.
God sommer til jer alle :-)

22. maj 2012

To nye bluser

Nu har jeg fået syet den nederste kant på de to bluser fra "bunken"
Den første med flyvere og brune ærmer

og den anden er helt brun, men med skønne stribede detaljer
Samme farvekombination som de brune bukser med runde lommer (se her)
Jeg har tilføjet et ekstra stykke rib i halsen, hvilket gør nakken pænere
og giver en ekstra fin stribet detalje til blusen.

T-shirten er også færdig, men der er stadig tre bluser som ligger klippet 
og klar til at blive syet ...
Den ene er koksgrå med stribede detaljer som den brune bluse
og hvis der er interesse for det kan jeg godt lave en lille DIY på
halsen med den fine nakke :-)

T-shirt med raglanærmer


Det er jo blevet sommer - så én af de seks bluser jeg er ved at sy
har i stedet fået korte ærmer.
Jeg har taget billeder undervejs til en DIY,
som jeg forhåbentlig snart får tid til at lave til jer
så I også kan komme i gang med at sy t-shirts :-)


Update: Se DIY til t-shirten

21. maj 2012

Hæklede rondeller

I weekenden var drengene og jeg ovre hos mine forældre
Min mor havde noget råhvid bomuldsgarn liggende også fik jeg lyst til at hækle nogle
bomuldsrondeller til min mor, som ikke kan lide at bruge dem af vat.
Jeg har selvfølgelig fået inspirationen hos Wenche, der også har lavet en
hæklevejledning til dem her
Dog er mine ikke hæklet efter den opskrift da jeg ikke havde skrevet den ned
og derfor selv måtte forsøge mig frem

Men det blev til disse fire med forskellige farvede kanter.
Det er vist let at se, at jeg ikke er nogen hæklemester og jeg skal vist prøve
Wenches opskrift, hvis jeg skal lave flere rondeller - og det skal jeg nok,
for disse fire har min mor fået og hun skal nok have flere
også skal jeg selv have nogle for de er godt nok lækre og bløde
og kan jo vaskes og bruges igen og igen

De er ret hyggelige at lave, men tager lidt tid da der skal hækles to stykker,
der hækles sammen til én rondel.

20. maj 2012

Sandalvejr

Så blev det endelig sommer - eller i hvert fald har det i dag været sommerligt.
Derfor blev det også i dag at Magnus´ nye skønne turkise sandaler kom i brug
Her fotograferet på vores slidte entrégulv, for når man er en frisk dreng
forbliver de ikke længe med at være pæne - så jeg ville lige skynde mig
at tage et billede af dem mens de endnu er nye.

Håber I har nydt denne skønne sommer-søndag

18. maj 2012

Omfattende bluseudskiftning!

Denne bunke med 10 hjemmesyede bluser er nu blevet lagt væk.
Magnus har kunnet passe dem i et års tid, men nu stumper de alle i ærmerne.
Det er jo ikke overraskende at han ikke kan passe dem mere,
men jeg er bare kommet for sent i gang med udskiftningen af bluserne
så nu skal der syes en masse på kort tid.
Pt. har han nemlig kun de to bluser med "pæne nakker"
Jeg har klippet til 6 nye bluser, hvoraf de to øverste er næsten færdige.
Håber at få dem alle færdige snart, men det er desværre begrænset med tid ved symaskinerne.
Det kan godt være lidt stressende at sy næsten alt drengenes tøj selv
og med en aktiv baby så er det ikke nemt at være på forkant med at få syet tøj til dem begge.
Der er nu noget særligt ved at begge drenge næsten kun har hjemmesyet tøj
så jeg håber, at jeg fortsat kan følge med indtil storebror en dag ikke gider
at gå med det tøj jeg syr til ham ...

Egentlig burde jeg snart gå i gang med sommertøjet
- men helt sommer er det jo ikke endnu, så det må vente lidt.

God weekend til jer alle :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...