3. december 2012

Til mine små superhelte

Helt tilbage i august - fik jeg en pakke fra søde Anna, med fire skønne stykker jersey. Magnus spottede straks "superhelte-stoffet" og jeg lovede at sy en bluse til ham. Det var imidlertid et lille stykke jersey så jeg skulle være ret kreativ for at få det omdannet til bluser til drengene. Jeg fandt en god løsning og klippede og klargjorde syningen af "helte-bluserne" - meen der skulle gå måneder før jeg fik skiftet til sort overlocktråd og tid til at sy dem ... 

Jeg har kombineret det fine stof med sort jersey og rød rib, hvilket jeg synes er blevet rigtig fint. Alfreds bluse er ens for og bag - og er en modificeret raglanbluse. Den røde rib er egentlig valgt som kontrast og for at fremhæve de røde stjerner - men hvis man ikke ved bedre, kan vi jo lade som om, at der er tale om nogle "jule-bluser" til drengene ... ;-)

Magnus' bluse - ja, det er en t-shirt da jeg jo klippede den tilbage i august ... Det er et lidt specielt t-shirt-mønster som jeg så yderligere har ændret en del. Jeg har indsat stof i nakken indvendig og påsyet en "superhelt" bagpå i nakken - da ryggen ellers er helt sort. Magnus er heldigvis tilfreds med t-shirten som han jo sagtens kan gå med nu - dog med en langærmet indenunder.

Begge bluser blev syet lørdag aften og hvor var det dejligt at få sytid - og det blev skam også til en masse til mig selv! Jeg har vist stjernetørklædet og lidt af blusen, men I skal da have nogle bedre billeder samt se min nye nederdel! Billeder kommer snart :-)

2 kommentarer:

  1. Så fine og drengede, dejligt. Så kan den heldige ejermand, da kun føle sig som en superhelt.
    God mandag.
    Karen

    SvarSlet
  2. Tak Karen :-) Ja, superhelte er vigtige for en 4-årig dreng.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...