26. november 2012

MinLaban i butikken


Jeg havde egentlig overvejet helt at droppe mine minLaban-produkter og har ikke gjort noget ud af min hjemmeside længe. I butikken skulle der derfor kun være nye TURKIS-produkter - meen da de fleste af tingene er 'småting' så fylder de nærmest ingenting og det føles af meget lidt jeg har i butikken.

Så frem med kasserne og finde de 'gamle' ting frem - og hov, jeg havde jo faktisk en del liggende, som jo lige så godt kan komme ned i butikken end ligge gemt væk. Der er blandt andet mine skønne elefanter. Jeg har lavet rigtig mange af dem og der er også blevet solgt en del, men jeg overvejer alligevel at lade dem udgå af sortimentet. Så hvis du gerne vil have en lækker unika stofelefant - så skal du være heldig at få fat i de sidste, der står i butikken.

Også fandt jeg også to minipatchwork babytæpper og de sidste af engang rigtig mange forskellige baby dynebetræk. Der er ikke så mange betræk tilbage, da de enten er solgt, givet væk eller er taget i brug selv - ja, Alfred har fået et ternet og to blå dynebetræk. Men der er stadig en stak tilbage og der ligger også et ternet juniorbetræk herhjemme, der bare mangler bagside og lynlås ..

Der ligger også en lille stak stofposer med applikeret stjerne og fór. Det er også de sidste af engang stor stak og jeg regner ikke med at sy flere af dem.

Nu er butikken imidlertid ved at være godt fyldt op - ja, godt fyldt med udelukkende skønne, lækre unika produkter. Jeg skal ned i butikken senere og hjælpe med de sidste småting og har også liige en kasse med diverse stjerner, som jeg håber, at der er plads til et eller andet sted ... For ingen jul uden stjerner, vel ;-)

4 kommentarer:

  1. Så masse fint du har liggende! De elefantene var jo bare supersøte!

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare fint ud. Jeg var lige et smut forbi i dag og tjekkede vinduerne, men kommer helt sikkert også i morgen :-)

    SvarSlet
  3. Simpelthen så fine ting, du har fået lavet. Held og lykke med butikken. Kh Maria

    SvarSlet
  4. Hej Christine
    Masser af held og lykke med morgendagen!!

    Kh Marthe

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...