17. september 2012

'Hot Couturier' nederdel

Og her er så min nederdel med læg efter samme princip som 'den yndige nederdel' - men her i voksenudgave med en smallere og faconsyet taljerib.

For lang tid siden fik jeg dette fine Robert Kaufman stof foræret, det hedder 'Hot Couturier' med prikker og striber i marineblå, lidt grøn og turkis. Jeg synes, at det er et flot print, men bruger normalt ikke stof med så meget mønster til tøj til mig selv.

Den er lidt 70'agtig i længden og vidden, men da stoffet er let og lidt glat så falder den fint og er ikke for voldsom til mig - der ellers ikke normalt har så meget sving i mine egne nederdele.
Det er nok mere en sommernederdel, men nu kan den lyse lidt op her i efteråret :-)

Jeg har taget et billede af oplægningen, hvor jeg har en dobbeltstikning indvendig
Ikke overraskende er det jo gået hen og blevet efterår - så nu står den på fløjlsbukser, bukser med fór, trøjer, uldbodyer og huer til drengene. Men py jeg er bagefter! De er begge forkølede og begge er ved at vokse ud af alt deres tøj ... Nå ja, også skal jeg jo også have syet en masse til butikken og forberede undervisning, rette opgaver m.v. = passe mit arbejde ... 

Håber, at jeg når bare en lille smule i dag, men jeg har en hostende baby hjemme, så i dag står den vist primært på at være mor.

9 kommentarer:

  1. Vild fed nederdel, den passer jo lige til til og din blog:-) Mvh Helena

    SvarSlet
  2. Hvor er den flot :-) Mon det er en halv-sol?
    De andre nederdele med rib i taljen, som du syr til dig selv, er det mon en kvart-sol? jeg har lige fået mig en overlock, og er vild efter at komme igang med nederdele til mig selv :-)

    Kh mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette. Tak - nej, jeg syr hverken hel, halv eller kvartsol-nederdele, men primært A-nederdele og denne nederdel er bare to rektangler, hvor der er lavet tre store læg. Men det minder sikkert om sol-nederdelsyning ;-)

      Slet
  3. Virkelig lækker nederdel :)
    mvh Pia

    SvarSlet
  4. Hej Christine
    Wow, den er helt vildt flot! Elsker den <3
    Det lyder til at du har nok at lave i tiden fremover! Spændende!

    Dejlig dag videre!

    Kh Marthe

    SvarSlet
  5. Figursyet rib?? Vil gerne vide mere om det!! Og er vild med stoffet!!
    Håber du fik tid til at være kreativ...
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Se evt. min vejledning til "skjortenederdel" - så kan du se, hvad jeg mener og ellers viser jeg dig det næsten gang vi ses Stine :-)

      Slet
  6. Tak skal I have :-) Vil prøve at lave den uden rib, men med påsyet linning.

    SvarSlet
  7. Hvor er den bare smadderflot, det er virkelig noget flot stof og dejligt mønster og facon. Tak for kigget på din blog, det er ikke sidste gang, der er jo masser af ting, man kan blive inspireret af - også syr du også til drenge, dejligt!
    Sørg nu også for at passe på dig selv, jeg kan jo forstå, der er nok at se til.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...