15. august 2012

Mere A-tøj

Der skal meget tøj til et vuggestuebarn, som nogle dage får skiftet tøj flere gange og skal have to sæt tøj og sovetøj i sin kurv.

Det er måske lidt optimistisk at tro, at jeg kan blive ved med at sy alt tøj til begge drenge, men indtil videre kan jeg lige følge med.

Alfred har fået nogle bukser med sit simple  'A-logo' på numsen som jeg har sat i noget af det tøj jeg har lavet til ham. Også er det blevet til to bodyer mere og et par matchede sovebukser.

Ja, det er da vist godt at jeg begyndte at sy bodyer - nu har jeg syet 10 til ham i str.74, men det varer vist ikke længe før jeg skal i gang med str.80 også er det jo skønt, at der snart kommer en pakke fra Strömming Design med lækker økologisk jersey til de nye bodyer og bluser. Jeg har også noget lækkert blødt uld liggende til at sy uldbodyer af til vinter, men det kan forhåbentlig vente lidt.

Jeg overvejer, at begynde at sy to næsten ens bodyer af det nye stof - en til Alfred og en til salg. Har det mon interesse? Alfred skal jo ikke have to ens bodyer og når nu jeg har stoffet fremme kan jeg jo lige så godt klippe to. Jeg syr både nogle med knapper og med amerikansk halslukning/konvelutlukning. Der skal nok komme flere informationer om størrelser og priser senere, men hvis du allerede nu er interesseret i en body er du velkommen til at skrive til mig :-)

2 kommentarer:

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...