4. juli 2012

London billedspam


En masse billeder fra vores lille tur til London - en skøn, men også lidt hektisk miniferie til en stor og travl by. Det er yderst sjældent at vi er ude at flyve (2. gang på 10 år!) så selve flyveturen var en oplevelse i sig selv. Vi boede på et fint hotel, men med grimt gulvtæppe! Også stod den ellers på sightseeing. Mange ture med metroen, men vi fik så sandelig også gået en del - og fik begge købt nye sko, Converse og DC til halv pris og en lækker Hilfiger-skjorte til fødselaren.

Vi var på Madam Tussaud og på Piccadelly Cirkus, forbi Big Ben og over Tower Bright (som er malet turkis!), hvorfra man kan se City Hall. Manden fik købt en stak vinyler og jeg kiggede i en skøn stofbutik (flere billeder senere). Vi spiste på to musik-restaranter - Sticky Fingers(Rolling Stones) og selvfølgelig Hard Rock.

Mange oplevelser og indtryk på kort tid. Trætte ben og ømme fødder. Det var fint vejr det meste af tiden, men vi var dog nødsaget til at købe en paraply om mandagen. Også skulle vi ellers hjem, hvilket var en noget rodet affære, da kontrollen i britiske lufthavne er lidt anderledes. Men vi kom til Billund før tid og kørte hjemad mod Århus - da der lød et brag og vi måtte holde i 40 min. og vente på dansk autohjælp. Vi var derfor først hjemme kl. 1.30 også var det bare direkte i seng og sove i sin egen dejlige seng - for Ude godt, men hjemme bedst :-)

Og så op tirsdag morgen - og afsted over og hente drengene! Skønt med en lille ferie, men dejligt at komme hjem til vante omgivelser og være familie igen :-)

1 kommentar:

  1. Åh nu får jeg da også lyst til en børnefri mini ferie i London! Lækre billeder, glæder mig til at se mere med den stof butik, det ser lovende ud!

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...