13. maj 2012

Søndagstur i dyrehaven

Vi har brugt noget af søndagen i dyrehaven, hvor Magnus fik krudtet lidt af blandt de menneskevante rådyr og vi andre nød det milde vejr, solstrejf og lysegrønne bøge.

Det var ikke nemt at få lov til at tage billeder af ældstesønnen, men her får I et par stykker af ham i hans (beskidte) forårsjakke
Lige et billede af de mange turkise dobbeltstikninge.
Bukserne har orange stikninge fordi der er orange rib i talje og ben,
som matcher de orange detaljer i stjerneblusen under jakken

Jeg havde Alfred i den hjemmesyede hybrid-slynge, hvor han stille sad og kiggede på de grønne omgivelser indtil han tog sig en lur puttet i slyngedragten.
Jeg fik luftet min nye sommernederdel, men da jeg er fotografen er der kun billeder af mine drenge.
Det er skønt, at Århus har sådan en dejlig dyrehave til fri afbenyttelse og vi burde klart tage derhen noget oftere. Vi nød i hvert fald alle turen i dag.

Håber, at I har nydt jeres søndag :-)

2 kommentarer:

  1. Det ser ud til, at I havde en rigtig dejlig tur, Christine. Vi tænker også det samme hver gang, vi har besøgt dyrehaven: Hvorfor hulen gør vi det ikke oftere? Det er en gratis glæde, som man kan få meget ud af.

    Kh
    Anna

    SvarSlet
  2. Det ligner en virkelig skøn solskinssøndag - og hvor fedt a have drenge i helt hjemmesyet tøj!!
    Er vild med dine stikninger!
    Hvor er du dog flittig!
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...