29. marts 2012

Orden i skufferne

Bloggen er lidt stille for tiden og det bliver heller ikke til særlig mange kreative projekter, men som tidligere nævnt har jeg været i gang med at rydde op i alle mine krea-ting, hvilket indebærer at alt har været ude af skabe, skuffer, kasser m.v.

Jeg har dog ingen førbilleder at vise - men der er sikkert mange af jer, der har en kasse eller skuffe med bånd m.v., som med tiden bliver temmelig rodet med bånd, der er viklet ind i hinanden. Nej? Er det bare mig, som har en skuffe, hvor jeg fint lægger mine bånd ned i, men på mystisk vis så vælter det hele rundt næste gang jeg åbner skuffen!

Men det er slut nu! Jeg har nemlig lavet en masse båndkort og pænt viklet alt min bånd om hver sit kort. Her er et udpluk af mine stjernebånd:
Det hvide båndkort er det originale som jeg har brugt som skabelon til alle de andre, der er klippet ud af et  nytårs millennium-katalog (ja, gemt fra 1999 ... og nu endelig fået et formål!).  De er jo ret simple at lave og det ser bare fint ud når alle bånd sidder på kortene - også passer de perfekt ned i mælkekarton-kasser.

Så se bare min båndskuffe nu (elastik i de første to kasser)- og skuffen nedenunder med skråbånd:
Nu er der da en chance for at kunne holde orden i skufferne og finde det rette bånd med det samme uden at skulle filtre det ud af andre bånd først :-)

2 kommentarer:

  1. Jeg kender godt problemet med bånd der filtre sammen, her sker det også med mit garn...
    Det ser bare rigtig fint og ordentligt ud, for helt lyst til at komme i gang selv.

    Kærlig hilsen Heidi

    SvarSlet
  2. Hvor ser det bare fint og overskueligt ud! :D Dejligt med tips til opbevaring af den slags! ;)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...