20. februar 2012

En træt Jedi

I Magnus´ børnehave måtte de gerne komme udklædt i dag - og det kedelige brune og sandfarvede stof fra lørdagens stofkøb er blevet klippet og syet til et klassisk jedi-sæt - ligesom Obi Wan Kenobi.

Det var en glad, men træt dreng, som så frem til at komme i børnehave som Obi Wan og med sit elskede plastik lyssværd ... Han er ikke meget for at blive fotograferet og slet ikke smile når kameraet er fremme.
Men her står han med hættekappen af brun bomuldslærred, bluse i ribjersey (desværre med alt for lange ærmer ...), bukser i fløjl og et brunt bælte med klikspænde og isyet elastik. Jeg ved så ikke lige om Obi Wan bruger blå strømper ... I hånden står Magnus med sin magiske guldmønt, der får ham til at løbe hurtigt! (den var særdeles nyttig i går da vi gik tur i skoven) Mønten har ikke noget med jedi at gøre, men noget han selv fandt på i går.

De sagde ellers i nyhederne forleden at man godt kunne glemme at sy fastelavnstøj til sine børn fordi de kun vil have købetøj. Faderen mente jo også at vi skulle købe et Darth Vader-kostume, men heldigvis er drengen pt. gladest for Obi Wan og i aftes fik jeg i sidste øjeblik nået at sy kostumet færdig.

6 kommentarer:

  1. nej hvor er han flot... :o) og det med at sy kostumer... min den ældste ville netop ikke have købekostume i år, men hjemmelavet... ;o)

    God dag.. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hun er altså også superfin som isvafel :-)

      Slet
  2. Hvor blev det kostume bare perfekt :)
    KH Micha

    SvarSlet
  3. Tak skal I have - synes også at det er blevet fint, men det er også et overkommeligt kostume at lave :-)

    SvarSlet
  4. Hvor er han sød:).

    Min datter vandt bedste udklædning i moderens hjemmesyede løve og sagde bagefter:"mor, det må betyde, at du er bedre til at sy end BR og Toys'r Us".

    Så helt yt er det da ikke :D.

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...