29. januar 2012

Boba Fett i snevejret

Så blev det alligevel vinter! Og det betyder jo, at det er blevet koldere - hvilket betyder, at Magnus skal have nogle varmere trøjer. Her i huset huserer Star Wars i stor stil - hos begge af de største af drengene. Derfor er de nye trøjer også lavet derefter - i dag blev Boba Fett færdig:
Jeg har klippet alle delene til hjelmen i frihånd og den er lavet udfra en legofigur - så med dét in mente, så synes jeg, at den er blevet ganske fin og det på trods af, at det altså ikke er så let at applikere isoli på isoli - især når man som undertegnede ikke gør det lettere for mig selv ved hverken at bruge nogen form for strygebaggrund, lim eller særlig mange knappenåle ...  

Og snart håber jeg, at blive færdig med en tilsvarende blå trøje med en stormtrooperhjelm.

Nu er der da en trøje mere til børnehavedrengen, som ikke kan passe nogle af hans hættetrøjer og i det hele taget har fået tyndet gevaldigt ud i klædeskabet efter for-småt-oprydningen. Så der skal både flere trøjer, bluser og bukser til snarest ...

Håber I har haft en god weekend - og har nydt snevejret :-)

5 kommentarer:

  1. Super ged! Og godt gået uden flisofix! Rart at vide man ikke er den eneste der kan finde på at springe over den del ;)

    SvarSlet
  2. Den er fed - godt gået med appl. :)
    God dag.
    Tina

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...