15. december 2011

Skønne "stand-gaver"

At have en stand til kunsthåndværkermarkedet her i Århus - Byens Julemarked - er noget ganske særligt. Vi er der jo selvfølgelig for at sælge vores ting, men når man er der i så mange dage (ni for mit vedkommende) så betyder den hyggelige stemning i Ridehuset og samværet med de andre stande meget. Langt de fleste står alene ved deres stande og er derfor afhængig af at have gode og hjælpsomme naboer, der gider at se efter ens stand når man selv lige skal på toilet eller i cafeen og hente en kop kaffe.

Vi var heldige at have en masse dejlige standnaboer, der altid var klar til at give en hjælpende hånd - og heldigvis synes, at det var hyggeligt med en lille baby - som de dog synes sov lidt rigeligt så de sjældent så ham ;-)

De sidste dage byttede vi gaver med hinanden og jeg fik disse fine ting med hjem
Skønne små stjerner af Lotte, icon af Mette og en fin glasfugl lavet af hendes mor. Et lækkert tubetørklæde af Kirsten og søde Solveig, der havde set vores ting med retrostof gik hjem i skabet og fandt dette fine stykke stof til os.

Pulsvarmerne har jeg købt af Nadia som jeg også købte et par af sidste år (disse skønne turkise) Jeg kan rigtig godt lide striberne og selvfølgelig den turkise kant - også er disse lidt længere og uden perler.

Også skal I da lige se de sidste tre stjernehårbøjler. Den midterste er mørkelilla. Jeg har selv beholdt den turkise.
Jeg har solgt ok, men har desværre en del med hjem. Tilgengæld har jeg fået nogle rigtig gode oplevelser - og nogle ret overvældende reaktioner på mine ting. Jeg skal lige have fundet de rette ord også laver jeg et indlæg om nogle af disse :-)

Så alt i alt nogle rigtig gode dage, men jeg er nu glad for at det er overstået for i år - men samtidig glæder jeg mig allerede til næste år!

2 kommentarer:

  1. Tusinde tak og i lige måde , håber vi ses samme tid og sted næste år , vi har virklig også hygget os med jer....hi hi også sover han ikke så meget til næste år ;O)

    SvarSlet
  2. Hold da op en masse lækre sager med stjerne. Er vild med stjerne. Og er du vimmer du har mange sy-sager (bånd & sytråd).

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...