4. december 2011

Så er jeg at finde på julemarkedet

Ja, så er det blevet søndag d. 4. december og når I læser dette er jeg i fuld gang med at stille en fin stand op med alle Nadia og mine ting, som vi har knoklet for at blive færdig med til i dag. Vi har glædet os meget og er spændte på at se, hvordan vores ting vil blive modtaget og hvor meget vi får solgt de næste 9 dage. Vi har begge kun få gengangere af produkter fra sidste års julemarked, men tilgengæld en masse nye ting - som vi jo selv synes er blevet fine, men nu får vi se, hvor mange der er enige i det!

Under alle omstændigheder så skal det nok blive nogle rigtig spændende og hyggelige dage i Ridehuset. Jeg er desuden ekstra spændt i år da jeg har lille Alfred med og skal stå flere dage alene i standen. Jeg har barnevognen med og forskellige slynger så jeg kan bære rundt på ham, hvis han bliver ked af det og samtidig holde os begge dejligt varme :-)

Kig gerne forbi, hvis du alligevel er eller skal til Århus i dag - eller en af de følgende dage. Vi er der til og med mandag d. 12. december - og jeg er der alle dage på nær mandag d. 5. dec. og sidst på eftermiddagen torsdag d. 8. dec.

3 kommentarer:

  1. Håber I får solgt en masse og hygge jer rigtig godt. Jeg regner med at kigge forbi næste weekend.
    Solhilsner
    Stine

    SvarSlet
  2. Det ser hyggeligt ud, jeg regner også med at kigge forbi næste weekend :)

    SvarSlet
  3. Tak - dejligt at I kigger forbi. Der er rigtig mange mennesker i weekenden så giv jer lige til kende så jeg ikke overser jer!

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...