5. december 2011

Hektisk dag på julemarkedet

I får lige et billede af vores fine stand i Ridehuset, som den så ud da vi lige i sidste øjeblik blev færdige inden dørene blev åbnet kl. 11 søndag. Mit vækkeur ringede ikke og da jeg vågnede var kl. 8 også havde jeg ellers frygtelig travlt med at få pakket tasken med Alfreds ting m.v. og blive klar til at komme ud ad døren, pakket bilen og selv få Alfred i barnevognen og trille afsted over til Nadia, hvor vi i regn og slud skyndte os ned til Ridehuset, hvor husbonden utålmodigt ventede med storebror på bagsædet, da de skulle afsted til juletræs-børne-halløj på hans arbejde.

Drivvåde fandt vi vores stand og skulle skynde os at stille op - ja, også gad Alfred ikke ligge i barnevognen mere så jeg skulle pakke ud og få tingene på plads med en varm baby i en slynge på maven. Men vi blev da færdige og fik lavet en fin stand.
Her er mine stativer med hårnåle og papirstjerner. Indtil videre virker de fint efter hensigten, men jeg ved ikke om de bliver trælse i løbet af ugen når leret er blevet godt tørt.

Min del af standen blev desværre lidt rodet og der var alt for mange mennesker til at begynde at lave noget om, men i morgen har jeg planer om at lave den helt om, da jeg også har flere stjerner med og nye punge (billeder kommer senere)

Der var rigtig mange besøgende og vi solgte også en del, især røg der rigtig mange af Nadias fine ugle. Vi fik også besøg af Anna og Katrine. Dejligt at I kiggede forbi :-)

I dag har jeg været hjemme og vasket tøj, givet Alfred bad - og syet 15 små patchworkpunge! Mandag plejer at være en ret stille dag på julemarkedet især efter en hektisk søndag/weekend med meget salg. Som den eneste af de ni dage har jeg derfor valgt at blive hjemme i dag. Jeg glæder mig nu til at komme derhen igen i morgen og alle de følgende dage.

4 kommentarer:

  1. Håber at besøge Ridehuset i weekenden når den står på venindetur med julehygge og shopping... Tænker jeg skal købe dine stjernenåle :)

    SvarSlet
  2. Ih, det var bare så hyggeligt, at se jer :) Sej biks I havde. Jeg strikker babyveste og ser hjernedødt tv.. skønno.

    Knus

    SvarSlet
  3. Dejligt, hvis I kigger forbi - navnesøster ;-) og ta´da endelig nogle veninder med!

    Babyveste lyder da hyggeligt Katrine :-)

    SvarSlet
  4. Jeg troede faktisk kun, der var marked i weekenden! Men det er da helt skønt at det også er hverdage, så kan jeg jo kigge forbi i morgen på min fridag :-) Skal helt sikkert forbi din stand. Må man ikke se lidt flere billeder af, hvad du har med af varer? ;-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...