20. december 2011

Drengenes juletøj

Meget overraskende - så er der stjerner på drengenes juletøj. Det er det skønne babyfløjl med små stjerner fra Stof2000. Alfreds smækbukser har turkis belægning og pipingbånd i sidesømmene - men mangler lige at få knapper i. Jeg var fristet til også at lave turkise stikninge på Magnus bukser, men har holdt dem i grå og sort. Der er lækkert blødt sort flonelfór i.

Der skulle vel egentlig en rød bluse til dem begge for at det blev lidt mere julet, men det når jeg vist ikke at sy (har heller ikke noget rødt stof). Glæder mig til at se især Alfred i bukserne - de er nemlig ikke prøvet på endnu så nu må vi se om de overhovedet passer ...

Det er også blevet et par vinterbukser med flonelfór til Magnus - der egentlig længe har manglet bukser, så skal i gang med at sy flere til ham ... efter jul!
Ja, bukserbe nåede at blive taget i brug inden billedet - og drengen har kravlet på gulvet, der med al tydelighed trænger til at blive støvsuget ...

3 kommentarer:

  1. Sikke fine julebukser. Jeg har også syet bukser til Anker af det stjernestof, desværre bliver stjernerne langsomt vasket af.

    SvarSlet
  2. De er super fine!
    God jul til jer :-)

    SvarSlet
  3. Tak skal I have. Æv, med stjernerne - men til juleaften er de i hvert fald fine :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...