15. november 2011

Ufærdig sovedragt


Det er egentlig længe siden, at jeg har syet denne lækre sovedragt til Alfred. Mønsteret er fra et gammelt Ottobreblad, hvor jeg har lavet lukkede hænder (og ja, ærmerne er blevet lige lovlig lange ...) På mønsteret er der brugt velcrolukning af de tre lag, men efter færdigsyning har jeg droppet velcroen og overvejer enten knapper og trenser eller bare bånd ... Men ubeslutsomheden har endnu ikke ført til en afgørelse og sovedragten er derfor kommet i brug uden lukningsanordning ...
Farverne er desværre rigtig dårlige på billederne. Den er syet i en flot mørk marine uld og lækker blød velour, hvor de mørkeblå striber matcher perfekt til ulden. De lyse striber er mere isblå, men det er svært at se.

Og her er Alfred så puttet godt i dragten - og farven ses lidt bedre trods det lidt mørke billede. Han ligger her på et dejligt maskinstrikket uldtæppe, som min mor har lavet af hjemmefarvet uldgarn fra deres egne får.
Alfred er allerede vokset meget og er nu 56 cm lang og vejer 4200g her hvor han er 7 uger gammel. I forhold til de fleste babyer er det ikke så meget, men når udgangspunktet var 2660g og vægttab til næsten 2500g den første uge, så synes jeg, at det er ret godt gået. Han laver så heller ikke så meget andet end at spise og sove!

4 kommentarer:

  1. Skøn dragt! Jeg tror jeg ville vælge en smuk stjerne eller træ knap til lukning. Det ville klæde den skønne uld. Og han bliver vel nok stor, det lille pus!

    SvarSlet
  2. Skøn knægt der hurtigt forandrer sig fra at være et spædbarn til en baby...Egentlig er det da godt nok at der er plada til hænderne i de "lange" ærmer...jeg ville da også bare vælge knappeløsningen fremfor velcro...

    SvarSlet
  3. Super fin, det er lige sådan et mønster jeg leder efter til en barselsgave! Kan du huske hvilket nummer af Ottobre det er fra?

    SvarSlet
  4. Tak skal I have :-) Ja, jeg overvejede også en stjerneapplikation, men forsøger at holde lidt igen medstjerner... ;-)

    Mønsteret er fra Ottobre 2003/3

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...