8. oktober 2011

Tak for i dag - Århus krea-bloggere :-)


Vi kom hjem fra Skejby i aftes - og hvor var det skønt at komme hjem til sin egen seng! Alfred har det fint, men vi skal til kontrol på mandag.

I dag har vi så været i Risskov i skønt selskab med en masse skønne krea-kvinder fra Århus og omegn. Jeg havde ikke mit kamera med - så I må nøjes med et billede af min lille sponsorgave: stjernehårnåle :-)

Det var rigtig hyggeligt at gense kendte ansigter og møde nye. Jeg fik ikke selv lavet så meget, men kunne da være lidt behjælpelig med syvejledning - og ellers skulle jeg se lidt efter ham her, der dog var ret nem at have med i byen. På trods af, at han det meste af tiden lå og sov på en stol, tildrog han sig en del opmærksomhed.

Tusind tak for nogle hyggelige timer - og på gensyn en anden gang, hvor jeg måske kan få lavet lidt krea selv :-)

9 kommentarer:

  1. Smukke kvinde altså :) Tusind tak fordi du kom forbi- det er sgu for sejt trods nylig fødsel og indlæggelse :) Det var skønt at se dig og dit gudeskønne barn. Tillykke med ham igen. Tusind tak for de fine hårnåle.

    Knus Katrine

    SvarSlet
  2. God bedring til den lille fyr...håber snart alt ordner sig!

    SvarSlet
  3. Eeeej sikke et overskud du har, tænk at kunne overskue et krea træf som nybagt mor og så dagen efter en indlæggelse!!! Hatten af for dig:-) Og hvor er han da altså bare SØD og fin din lille Alfred....(jeg får så mange glade minder frem ved navnet Alfred...er helt tilbage i Astrid Lindgrens smukke univers, når Emil og Alfred sidder og ser på solnedgangen og Emil kigger smilende på Alfred og siger "Du och jåg Alfred!" :-) Kh. Malene

    SvarSlet
  4. Kære Christine

    Tak i lige måde:-) Det var bare super hyggeligt, at du kiggede forbi - og hvad skulle jeg have gjort uden din hjælp til heldragten? Også tak for de fine hårnåle:-)
    Håber vi snart ses igen.

    KH
    Anna

    SvarSlet
  5. Jeg siger også tak for en dejlig dag!- og for de fine hårnåle, som straks blev nuppet af min datter da jeg kom hjem:-)

    SvarSlet
  6. Mange tak for de fine hårnåle, hyggelig at møde dig, Jeg havde slet ikke fanget at han er så ny, stort tillykke og hvor er du sej. Jeg har lagt et indlæg ud på bloggen fra i dag og jeg har tilladt mig at låne dit billed med hårnålene. Du må undskylde at jeg ikke spurgte først, men gik lige ind på din blog for at hente link og så så jeg at dit billed var så fin og de spender fortjener altså et godt billed, håber det er ok.

    SvarSlet
  7. Tak for en dejlig dag. Det var virkelig hyggeligt at møde dig! Og sikke en fin blog!

    SvarSlet
  8. Også et tak for en hyggelig dag her fra, det var hyggeligt at møde dig og ikke mindst lille søde Frederik, og mange tak for hårnålene og for hjælpen med syvejledning :-)

    De bedste hilsner
    Tanja

    SvarSlet
  9. Ups - jeg mente selvfølgelig Alfred...beklager :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...