14. oktober 2011

Stadig lille bitte


Min lille Alfred er nu endelig færdig med blodprøver (5 på 8 dage pga. gulsot), men sundhedsplejesken vil gerne fortsat holde øje med hans vægt. Han har nu taget over 300g på - og det er egentlig ret pænt i betragning af hans lille størrelse, men der går nok lidt endnu før han er over 3 kg ...

Han fik test-heldragten på i dag - men den er stadig for stor. De små lynlås-heldragter passer fint og kan bruges et stykke tid endnu. - men det endte alligevel med at jeg ikke fik syet nok bitte-småt tøj!

Jeg har fået syet to hjelme og to svøb mere til ham, men ellers ligger sybordet urørt med alverdens delvist påbegyndte eller påtænkte projekter, der samler støv. Jeg var lidt bekymret for om jeg ville blive frustreret over intet kreativt at få foretaget i længere periode, men jeg har det egentlig ok med det.

Alfred er en nem og stille baby imodsætning til sin temperamentsfulde storebror, der tilsyneladende mente, at han ikke behøvede særlig meget søvn som nyfødt! Men afbrudt søvn, amning og et børnehavebarn, der også skal have opmærksomhed - giver en træt og ikke særlig kreativ mor.

Men der skal vel nok blive overskud til syning mv. igen. Jeg får dog flettet en masse små halve stjerner - for jeg gav jo omk. 50 væk til krea-dag så der skal lige laves lidt flere.

God weekend til jer allesammen - og hej til alle nye læsere! :-)

5 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt billede :)
    KH Micha

    SvarSlet
  2. Hvor er han skøn. hilsen Lene

    SvarSlet
  3. Han er bare dejlig og ja, der kommer energi og overskud igen, senere ;o)
    Dejligt han er ovre med de blodprøver, ikke særlig rart jo..

    Ilm til en god weekend :o)

    kh Tina

    SvarSlet
  4. Han er så lækker - og det er godt du tager dig tid til drengene og lader kreativiteten hvile. Er forresten SÅ glad for mine stjerne, har haft dem på mange gange allerede!! God flettelyst!

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...