20. oktober 2011

En lillebitte trøje

Af resterne fra Batman-sættet til Magnus kunne der blive til denne trøje til Alfred i str. 50, men da isoli ikke er så strækbart sidder den lige tæt nok og da ærmerne er stukket ned, er den lidt svær at få armene igennem.
Men ellers er det blevet en fin trøje og ikke sidste gang at jeg laver tittekanter i raglan-ærmesømmen - det skal vist også på nogle af storebrors bluser, for det er en nem, men fin detalje, der kan pifte en ellers kedlig basisbluse op.

Tæppet han ligger på er blød velour i rigtig god kvalitet - lyseblåt og med skønne elefanter. Det er købt i den lokale stofbutik for 4 år siden og noget af det første jeg syede til Magnus.

Og ja, er det øverste billede ikke skønt :-) Det er lidt svært lige at fange ham i en af hans grimasser, der ligner et smil. Der er allerede sket meget med hans sanser og mimik, så der kan gå lang tid med at kigge på ham og dejligt at han kigger tilbage og kan se mere direkte på en. Han er imidlertid ikke så glad for kliklyden fra spejlreflekskameraet, men håber at han snart vender sig til lyden så jeg kan få taget billeder af flere "grimasser" :-)

4 kommentarer:

  1. Den er så fed!! Skal helt klart prøve tittekanter på en af mine kjoler - det gør da virkelig noget i sådan en raglan-kant...og JO!! helt vildt lækker unge i et næsten smil!

    SvarSlet
  2. Hvor er det en fin trøje, de tittkanter er virkelig flotte.
    Og han ser da sød ud den lille:)

    SvarSlet
  3. Ej, hvor er den trøje skøn! Du er simpelthen noget af det mest produktive!! Og ja- han er stadig gudeskøn :)

    SvarSlet
  4. Tak, synes også det er blevet en fin trøje og prøver forsat at lokke et smil frem mens kameraet er tændt - håber snart det lykkedes :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...