19. oktober 2011

Ammebluse - test 1

Så har jeg fået syet en ammebluse - som det er mislykkedes at tage nogle ordentlige billeder af (spejlet trænger tydeligvis til at blive pudset ...)

Det var egentlig tænkt som en hurtig test-bluse, men jeg fik en del fikse idéer undervejs så det endte med at blive mere bøvlet end nødvendigt ...

Jeg tog bare et basis blusemønster og delte forstykket i to så der kommer et overlap. Efter jeg havde klippet blusedelene, synes jeg, at der skulle en turkis kant på forstykket og for at det ikke skulle markere åbningen klippede jeg det øverste stykke over og indsatte endne en turkis stribe. Ribstrimlerne er kortere end blusebredden og er derfor med til at holde lagene pænt på plads.

Jeg har ikke prøvet at sy efter dette blusemønster før og vidste derfor ikke, hvordan pasformen ville være til mig - og jeg har kun syet én ammebluse før - for tre år siden! Der blev derfor modificeret hist og her undervejs - og resultatet er ikke fantastisk, men den passer og er allerede i brug :-)

I morgen vil jeg prøve at sy en ammebluse med raglanærmer efter et blusemønster jeg har afprøvet og se om den bliver bedre. Og ellers må jeg jo prøve et andet blusemønster ...

Jeg brugte slet ikke ammetøj da jeg ammede Magnus, men jeg vil gerne have nogle pæne ammebluser denne gang. Så må vi se, hvor mange jeg når at få syet.

10 kommentarer:

  1. God idé selv at sy ammebluser, for det er sørme svært at finde noget ordentligt i butikkerne. Jeg brugte næsten heller ikke ammebluser mens jeg ammede min den første, men med nummer to købte jeg lidt forskelligt, for det er nu så træls at skulle sidde med bar mave og amme.

    SvarSlet
  2. Synes vitrkelig det lyder som en god ide med Ammebluser. Håber du vil lave endnu en god DIY, hvis du finder en hvor det ikke er bøvlet (og håber jeg får brug for ammebluser inden alt for længe...)

    SvarSlet
  3. Hvor er den blevet smart :) kan godt lide de turkise detaljer, så det avancerede er godt :)
    KH Micha

    SvarSlet
  4. Du er altså genial! Fatter ik at du bare smækker lækre ting ud på stribe og i øvrigt også har en lille darling på fuldtid! Du er den slags kvinde vi andre savler over!

    SvarSlet
  5. Hej Christine! Jeg får ikke læst ret meget hos andre bloggere for tiden og ser først nu at i jo har fået en skøn skøn lillebror! Kæmpe tillykke med ham! Han er dejlig så dejlig ud og hvor er det skønt at læse at det går godt i jeres lille familie!
    Det er flot at du har overskud til syningen og hvor er den ammebluse smart. Det skulle jeg have tænkt på noget før - men burde nok sy nogle nu egentligt. Jeg synes godt jeg kunne bruge nogle ammebluser!
    Stort knus fra Anja

    SvarSlet
  6. Trine: ja, det er nemlig koldt med bar mave og ryg - og ikke særlig anstændigt, hvis man er i byen m.v. ;-)

    Stine: når jeg lige har fundet det bedste mønster skal jeg nok prøve at lave en god DIY.

    Tak igen Katrine, du er ikke bleg for at give komplementer, der gør en helt forlegen ... :-)

    Tak Anja, håber at det går godt med din lille Laurits og at du også får syet nogle ammebluser

    SvarSlet
  7. Så fin en ammetrøje, ja det havde jeg ikke mod på at sy selv, måske jeg skal gøre det til næste gang;-)

    SvarSlet
  8. Haha.. Det skal du ikke blive :)

    SvarSlet
  9. En super genial løsning! <3 Må se om jeg ikke også kan sy lignende!
    Flot arbejde!

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...