19. august 2011

Hættetrøje-vejr og masser af isoli!

Klik for større billede
Hvor er det gråt og vådt udenfor - næsten efterårsagtigt her i august!
Så i dag fik Magnus sin nye hættetrøje på.
*
Mønsteret er fra Ottobre 4/2010 med en anderledes hætte end
jeg plejer at lave, men den sidder rigtig godt om ansigtet.
Hætten er tre-delt og jeg har ikke lavet fór i
- tilgengæld er der "rigtig" rib-roleau for en pænere afslutning.
*
Børnehavedrengen mangler en masse blødt basistøj så i weekenden tog jeg alt mit isoli med over til mine forældre og fik klippet:

  • Til Magnus:
  • 2 Hættetrøjer
  • 1 hættevest m. lynlås
  • 3 par bukser m. sidestykke og lommer
  • 1 jerseybluse
  • Til lillebror:
  • 1 jerseybluse
  • 1 heldragt
  • 1 hættetrøje
  • 1 basisbukser
  • I forvejen har jeg klippet et beige isoli-babysæt

Da jeg kom hjem skulle jeg så igang med at klippe rib til det hele, hvilket tog sin tid - da der f.eks. til hættetrøjerne skal klippes rib til både hætten, ærmerne, lommeåbningerne og til maven + stjerner til applikation.

Nu ligger det hele klippet og klar til at blive syet, men jeg kan desværre ikke sidde særlig længe ad gangen ved symaskinerne mere og det er desværre ikke muligt at sy liggende! Jeg håber dog, at få syet det hele færdigt i løbet af de næste par uger.

Den grå/turkis-hættetrøje, brun/sort/turkis-bukser (billeder senere) er færdige og jeg er halv-færdig med heldragten og baby-hættetrøjen - så jeg mangler stadig meget!

Dejligt at få brugt noget af stoflageret og skønt at jeg havde så meget forskelligt isoli og matchende rib til det hele. Ja, faktisk har jeg stof m.v. til at lave både Magnus´ og lillebrors efterårsgarderobe - så selvom jeg må medgive manden, at stoflageret er ved at tage overhånd, er det fantastisk at have alt, hvad man skal bruge :-)

Og det er også rart at se, at der mærkbart svinder af stof på hylder og kasser - for det retfærdiggør jo, at der bliver plads til at købe nye metervarer! :-)

4 kommentarer:

  1. Hold da op, du har været aktiv :-)

    Jeg har en BM give away: http://vanflittig.blogspot.com/2011/08/boys-month-give-away.html

    God weekend :-)

    SvarSlet
  2. Waoou hvor er du bare aktiv! Jeg er vildt imponeret!

    Jeg har lagt et par drengeting op på min blog :-)
    Drengebukser: http://200procent.blogspot.com/2011/08/hvorfor-voksne-arbejder.html
    Kat (som både kan bruges til dreng og pige): http://200procent.blogspot.com/2011/08/sig-goddag-til.html

    God weekend!

    SvarSlet
  3. Hvor er du flittig.... Det er superfedt med dit drengetema, håber at jeg når at få sendt dig et par ideer inden tiden løber fra mig :0)

    SvarSlet
  4. June - fin GA :-)

    Fine bukser Bebe og dejligt, hvis du får tid til at lave lidt også Mamma-Krea :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...