31. marts 2010

April-Give Aways og gaveudveksling

Der er en masse spændende GiveAways igang pt. - her har jeg samlet de nye jeg deltager i og som bliver trukket i april.

3. april: Disse to bøger er det muligt at vinde hos Viggehønens Tankeblok

  
10. april: Skønt stof hos LilleLindel

21. april: Hos Lissie Design - med valgfrit smykke til en værdi af 300,-(Nkr) som præmie!
Billedet er lånt fra Lissies blog

13. april: Jeg håber på at vinde Fru Melgaard skønne pude!

21. april: Lækker orange-chokolade hos Ina - Bjørnemor


Desuden deltager jeg i gavevandrings-leg hos Kreakriller og MagLinus
Det er jo altid skønt både at få - men også give gaver :-)

Som flere har skrevet på deres respktive blogs - så er der iøjeblikket et ønske om ændring af reglerne for gavevandringslegen. Jeg er tilhænger af, at legen får mere karakter af en gaveudveksling.

Dvs. i stedet for at modtage 1 gave og sende 3 gaver til nye deltager
Så sender man 1 gave tilbage til vedkommende man fik en gave af og sender 2 gaver til nye deltagere - der så gerne skulle sende en gave tilbage
Altså: Du både giver 3 gaver - og får 3 gaver.

Læs diskution af reglerne hos Tine, Lise eller Frk. Fill 

30. marts 2010

Hårbøjle og knappesjov

Det er ikke meget jeg har fået lavet indtil nu hos mine forældre, hvor jeg ellers plejer at være i fuld gang med div. krea-projekter - men jeg skal jo også være lidt social med min lillebror, der er hjemme fra Kbh. og ind imellem skal jeg også se lidt efter Laban ;-)

Men jeg har kastet mig ud i mit første betrække-hårbøjle-projekt og nøj, det er bøvlet at sætte nåle og sy i en indvendig bue ... Jeg er dog ganske tilfreds med resultatet og synes ikke, at der er behov for yderligere pynt.

Jeg har tre hårbøjler mere med, der skal betrækkes og evt. pyntes lidt.

Jeg har købt en pose knapper for 10,- og har haft det sjovt med at kombinere store og små knapper, der skal bruges til forskellig pynt:

Også har jeg ellers hygget mig med mine nye små venner - "Bow Makers"(se her), hvor knapperne bl.a. skal bruges. Hvis der er andre, som synes at disse sløjfe/stjerner er fine laver jeg gerne en tutorial :-)

4 pakker sendt afsted

Så er der 4 pakker sendt afsted til Julie, Sarah, Ina og Tine:
Jeg mangler stadig at høre fra Evi og hvis jeg ikke har hørt fra hende inden i morgen middag - synes jeg at Camilla skal have lov til at vælge, så pakken kan nå at blive sendt afsted så du har den lørdag.

Det skal lige siges, at stofkortene er lidt hurtigt klippet - og ikke skåret, så de er lidt skæve.

Jeg håber, at pakkerne snart er fremme :-)

Tour de stofbutikker

Min veninde og jeg var i tre stofbutikker i går; lokal og dyr stofbutik, Stof2000 og i Stof&Stil - jeg var dygtig kun at købe "lidt" i S&S:
Et stort reststykke af det skønne turkise stof med fugl/blomst-print og et reststykke brun velour - og orange og brun lagenlærred til "retroprojekt". Alt det øverste på billedet er fra en "lykkepose" - som desværre primært indeholdt to store ubrugelige velourstykker - men også lidt fine reststykker.

Først var jeg lidt ærgelig over "lykkeposens" indhold - men efterfølgende har jeg tænkt; at det jo egentlig er ret udfordrende at få brugt disse stofrester til et eller andet brugbart (men nervøs velour??)

Jeg købte også noget forskelligt sytilbehør - og NU skulle det være! Jeg har længe gerne ville have disse her, men synes, at 90,- er meget for tre plastikdimser; men nu er de købt og jeg elsker dem allerede!
Sløjfe/stjerne-skabeloner. Disse er første forsøg - og den grønne er lavet af en klippet stofstrimmel. Der er rigtig mange kombinationsmuligheder med bånd, stofstrimler og knapper til midten.

Og I får også et sneakpeak til mit retroprojekt:
Jeg fandt en masse brune og orange mellemlægsservietter - og der er købt orange og brunt kantbånd og tråd. Jeg kan først komme igang med syningen når jeg kommer hjem, så der går lidt tid før jeg kan vise nogle - forhåbentligt - fine resultater :-)

29. marts 2010

Her er vinderne :-)

 
Py - SÅ lykkedes det endelig! Jeg er hos mine forældre - og deres internet har været nede eller ustabilt det meste af dagen, men nu håber jeg, at det kan lykkedes at annoncere vinderne.

Først vil jeg lige sige tak til alle jer, der har deltaget og alle de pæne ord til tasken og bloggen.

Og her er vinderne:
  1. Julie - Muselberg : Tillykke med forårstasken! (se indlæg)
  2. Sarah - Dandylion : du nåede lige at være med - og har vundet forårspungen.
  3. Ina - Bjørnemor : Du har vundet et "pynteslips" - og vælger først (se indlæg)
  4. Tine - Det bedste jeg ved : Du har vundet et "pynteslips"
  5. Evi - Fuglevingevind : Du har vundet et "pynteslips"
  6. Camsen - For 2 kr blandet : Du har vundet et "pynteslips"
TILLYKKE til alle 6 vindere! Ina - du vælger først; hvilket "pynteslips"/bælte du gerne vil have, derefter Tine osv.

Send mig jeres adresser på turkis@live.dk - også sender jeg pakkerne afsted snarest.

28. marts 2010

Sidste billede til GiveAway

Så er der ikke længe til, at jeg trækker vinderen af min GiveAway - eller rettere; vinderNE! For jeg trækker nemlig hele 6 vinderlod!
  • Første lod går selvfølgelig til Forårstasken
  • Andet lod får en lille forårspung - i samme stof som Forårstasken.
  • Tredje, fjerde, femte og sjette lod får et "pynteslips"/bælte. - og nr. 3 vælger først, så nr. 4 osv.
Der er flere billeder af "pynteslipsene" her.

Chambreybukser

Lige lidt flere billeder af de nu færdige forårsbukser i bomuldschambrey - Dog ikke de bedste billeder, da Laban ikke ville stå stille og han har iøvrigt leggins indenunder, da det var meningen at vi skulle ud og lufte det nye forårssæt - men vind og regn holdt os indendøre.
På det nederste billede kan overskæringen i buksebenene ses. Og jeg kan så tilføje - at chambre er ret træls at lave dobbelstikninger i ... stoffet er ret tyndt og skrider let, men det er blevet acceptabelt og jeg tror de må være rare at have på; lette og bløde - med megen bevægelsesfrihed :-)

Trøjen er iøvrigt også hjemmesyet - og ved at være for lille, men dejlig forårsgrøn (mørkegrøn med lysegrøn rouleau.)

Forårsgrøn jakke til Laban

Det er jo blevet forår og tid til at lægge vintertøjet væk - også skal der syes forårstøj. Jeg glædede mig egentlig til at skulle sy en fin forårsjakke til Magnus, men det udviklede sig til at blive et noget udfordrende projekt - da jeg jo skulle forsøge at overgå hans vintersæt!

Så jeg tog et simpelt jakkemønster og modificerede det, samt tilføjede en masse detaljer - og her er resultatet:
Jeg har brugt en del timer på denne jakke - da jeg ikke har gjort det nemt for mig selv ... Valget af materrialer har vanskeliggjort syningen en del; yderstof er dunlærred med polyester, som er vindtæt og vandafvisende - og frygteligt træls at sy i, især dobbeltstikninger ... Fór af lækker brun fleece og mange elefantstof-detaljer samt turkis pipingsbånd.

Sømmene har irriteret mig en del og slet ikke blevet så pæne som jeg kunne ønske mig det - men efter flere forsøg og pillen op måtte jeg indse at den valgte stofkombination bare er bøvlet at sy i ...
Det har været et kedeligt gråt og vådt vejr i Århus i dag - så actionbilleder blev indendørs og desværre med blitz.
Her har Magnus også fået sine nye bukser på - der jo matcher fint :-)

Jeg har også taget nogle ekstrabilleder af bukserne - men nu skal jeg ud og lave aftensmad!

Glasbrikker og gækkebreve

Så fik jeg taget billeder af mine glasbrikker; patchwork med turkis og retrostof, hvor jeg har stukket sømmene ned så midten bliver fremhævet.


Der er sort filt på bagsiden.

Også har vi fået to gækkebreve. Det store hvide er til Magnus og afsenderen er afsløret - mens det gule kom med posten til Nick og jeg. Jeg har dog nogle gode bud på, hvad prikkerne gemmer.

Jeg har desværre ikke selv fået lavet nogle gækkebreve i år, men det kan måske stadig nåes endnu :-)

26. marts 2010

Laban på stranden

Magnus har ikke været i vuggestue i dag - og Nick har haft fri i denne uge; så på trods af gråvejr - skulle familien en lille forårstur til stranden.

Først skulle Magnus holde far i hånden og følges ad ned til vandet - men det varede ikke længe før han skulle på eventyr og Laban meldte sig på banen og den sjoveste beskæftigelse på en strand er åbenbart at fylde begge hænder med sand og løbe hen og kaste det på sin mor eller far.


Det er kun bukserne og hættetrøjen, der er hjemmesyet - men jeg er igang med en forårsjakke, der gerne skulle blive færdig i weekenden.

Trods manglende forårssol og afrystning af sand - så havde vi alle tre en dejlig strandtur :-)

Ekstra gaver til GiveAway

Wauw! Jeg havde godt nok ikke troet, at jeg så hurtigt ville få så mange faste læsere - over 60 nu! Og sikke mange, der har tilmeldt sig min første GiveAway! Det er ret overvældende - og tak for alle de pæne ord :-)

Som lovet kommer der nogle ekstra gaver - én ekstra for hver 10 nye læsere. Forårstasken er for 10 faste læsere - også er der for 20, 30, 40, 50 og nu 60! Så 5 ekstra gaver!

Jeg har kun fået lavet 4 - da jeg troede, at det var nok ... så skal lige have lavet én mere. Her er kun billede af de 3 - nemlig 3 forskellige "pynteslips"/bælter i simpel pathwork selvfølgelig med turkis.
Skal nok skynde mig at få taget billeder og lavet den sidste gave.

Husk du stadig kan nå at være med - jeg trækker vinderen på mandag!

Ophobning af kreative sysler

Som du kan læse her har der ikke været megen tid og overskud til kreative sysler i løbet af ugen - men mange idéer har presset sig på så i går og i dag skulle jeg have afløb for min sytrang!

Det er blevet til:
- ekstragaver til min GiveAway (se her)
- nogle glasbrikker - inspireret af Anja, dog ser mine meget anderledes ud - patchwork med turkise strimler, men fik idéen efter at have set dine, tak Anja :-) (har pt. ikke billeder af dem)
- et par små tasker/punge (heller ikke billeder ...)
- klippet til forårsgrøn jakke til Laban (halvt færdigsyet)
- og bukser i chambre og koksgrå jerseyfór; dem er de billeder af - de mangler dog elastik og færdigsyning af taljen, men her får I dem:
Det er som sagt lys bomuldschambre, tyndt og blødt - så selvom det er forårbukser er der kommet fór i. Ynglingselefantstoffet som lommer og massere af dobbelte brune stikninger (uden tvillingenål!) og balloneffekt - og selvfølgelig skjult fór ;-)

Og en lille stjerne kan anes under den venstre lomme. Forstykke og bagstykke er delt - men det kan vist kun svagt ses at der er sammensyning og stikninger nederst på buksebenet (også bagpå).

Jeg har ellers ikke syet tøj til Magnus længe - men "lige pludselig" stumper alle hans bukser, så jeg har travlt med at udskifte garderoben + at det jo er blevet tid til forårstøj :-)

Tøj til malerens drenge

Vi fik malet for et par uger siden (se her) - og tilfældigvis har maleren to sønner, der selvfølgelig skulle have et unika-hjemmesyet sæt hver.
Den ældste skulle have et sejt sæt i str. 110 - hvilket virker voldsomt stort i forhold til str. 80!
Det var ret udfordrende fordi jeg valgte nogle mønstre jeg ikke har prøvet før og med mange modificeringer og ekstra detaljer.



Et par jeans med lommer og pyntelapper - der er store baglommer i bilstoffet og saddleback
En hættevest med fór og kænguru-lomme (som desværre er blevet forrykket lidt i forbindelse med lynlåsisyningen)

Bilsættet har taget ret lang tid at sy, men synes resultatet er blevet fint og håber at en frisk dreng gerne vil have det på. Magnus er ret vild med bilstoffet - så han må også hellere få nogle bukser med biler.

Og til lillebror på 5 måneder har jeg lavet et lækkert lyseblåt veloursæt med kongeblå rib: Hættetrøje og bukser i str. 74.

24. marts 2010

Ny blærbar og reduceret kreativ aktivitet

eg elsker allerede mit nye arbejde! Udfordrende, innovativt og super spændende og nærværende; jeg arbejder med børn og unges hjerneudvikling og forskellen på drenge og pigers udvikling fra 0-18 år med afsæt i Ann-Elisabeth Knudsen - som jeg var til et fantastisk foredrag med i aftes.

Og i går fik jeg en spritny ThinkPad(IBM) lækker blærbar! Skal lige have installeret Photoshop, cameradrivers m.m. så den er rigtig klar til brug.
Men - spændende arbejde har det med at være ret tidskrævende, hvilket har betydet begrænset kreativ aktivitet de sidste dage. Dog er jeg begyndt på et nyt strikkeprojekt - et sjal/skuldervarmer med hulmønster strikket sidelæns så mine hænder har noget at tage sig til når resten af kroppen er blevet placeret i sofaen.

Jeg er også gået i gang med nogle ekstra-ting til min GiveAway som jeg håber snart at kunne få færdiggjort og offentliggøre :-)

21. marts 2010

Re-design af kjole

Udover alle de andre fine ting vi har fået lavet i vores syhygge-weekend så var et af de mere avancerede projekter, at vi skulle redesigne min venindes kjole.

Øverste højre hjørne er kjolen før - og nedenunder efter:
Kjolen sad for stramt over brystet og i armhulen - hvilket betød at kjolen bare hang i skabet. Vi har sprættet sømmen op i begge sidder og indsat to smalle kiler af noget skønt stof min mor havde liggende. Resultatet er blevet rigtig flot - kjolen er nu brugbar og er blevet helt unik.

På det midterste billede er armen løftet helt op og afslører hele kilen. Det indsatte stof er lidt kraftigere end det tynde kjolestof så den redesignede kjole skal lige vaskes så de indsatte stofstrimler falder mere naturligt ind i kjolens form.

Det var et rigtig sjovt projekt - og vi er begge meget tilfredse med resultatet. 

Syhygge-produktion

Så er jeg kommet hjem fra syhygge-weekend hos mine forældre, hvor Beate har været på overarbejde. Min veninde og jeg har været meget produktive og fået syet følgende:
Et sæt bestående af ærmebukser og slipover til mine venindes dreng - syet af en stribet trøje + lidt bredere stribet jersey. 3 hipstere til min veninde + 2 med prikker, der er syet næsten færdig, men mangler elastikbånd. En bunke flonelklude. En lille toiletpung. En taske af noget af min mors reststof og sort hør som fór.

Også fik jeg syet min forårs-grønne nederdel samt en mørkelilla bluse (svært at se farven på billedet) Jeg er ikke glad for at blive fotograferet - men min mor har taget billedet foran et af hendes flotte tæpper, der matcher perfekt til mit "første-dag-på-nyt-job-sæt"

Der skulle egentlig have været linning på nederdelen, men jeg havde hverken lynlås eller knapper til formålet - så det endte med grå rib.

Det blev også til to jerseybukser til min venindes dreng, men dem har vi ikke billeder af. Vi synes selv at vi har været meget flittige :-)

19. marts 2010

Tilføjelse til GiveAway

Hvor er det fantastisk, at der allerede er så mange, som har tilmeldt sig min første GiveAway - og at der nu er over 30 faste læsere! Det skal da selvfølgelig udløse en ekstra gave :-) (offentliggøres senere)

Magnus, Beate og jeg er taget over til mine forældre i weekenden - hvor min veninde, der er bosat i Sverige også kommer og hendes søn, som er tre måneder yngre end min Laban - og vi skal rigtig syhygge! Min mor har en dejlig Bernina-symaskine så Pia er blevet hjemme denne gang.

Jeg får nok ikke skrevet så meget her i weekenden - men skal nok snart vende tilbage med en ekstragave!

God weekend allesammen :-)

Lidt færdige projekter og smugkig

Det var lidt af et ynk-indlæg jeg fik skrevet i går - så nu har jeg bogstaveligt talt pudset næsen adskillige gange og fået færdiggjort et par syprojekter.
Et sæt til Magnus, der kun manglede at få stukket bukselinning ned - og endelig med brun tråd i maskinen blev det gjort. Det er en voksenbuksebøjle, så linningen er rykket meget ud.

Brune babyfløjlsbuker med fór og matchende slipover. Han skal have sættet på i dag med en skøn blåternet skjorte.

Også har jeg fået lavet en testnederdel til mig selv - før jeg begynder at klippe det fine grønne stof, der er tiltænkt min "første-dag-på-nyt-job-nederdel". Den er med høj linning og knaplukning i siden - syet af sort bomuldlærred og Louisa.

Linningen skal gøres en del mindre og der kommer knapper i den grønne nederdel. Til testnederdelen skulle det være hurtigt og nemt - så der er kommet trykknapper i, hvilket ikke er en fantastisk løsning.

Men med div. rettelser kan jeg så klippe til den "rigtige nederdel".

Også skal I da lige have et smugkig på mine stofnet til min shop TURKIS KONTRAST. Designet er lavet så de nemt kan foldes sammen så de kun fylder som en lille kuvert og er derfor lette at have med i tasken eller lommen.

Er selv ret vild med det stribede med turkise stikninger - så er i gang med flere stribede varianter. Indtil videre er der disse 10 forskellige designs.

Mangler stadig at få syet en masse før jeg kan åbne shoppen - men nu har I fået en forsmag :-)

18. marts 2010

Fornølet og kedelig oprydning

Æv, jeg er blevet forkølet - og jeg hader at være forkølet! Min næse er allerede rød og irriteret. Jeg har de sidste par aftner ikke fået syet særlig meget selvom jeg har rigeligt med projekter, der ligger og venter på at blive gjort færdige ... Rigtig irriterende!

I stedet er det blevet til lidt oprydning - i den kedelige og ret omfattende kategori! Jeg er nemlig et udpræget ordensmenneske - der roder ... Og Nick er bare generelt et rodehoved og Magnus ligner desværre sin far på det punkt.
Nå, men ind imellem tager jeg så en ordentlig oprydning - og det var jo oplagt virkelig at få ryddet op i forbindelse med at vi har fået nyt tapet og malet i lejligheden.

<--- Sådan så her ud for to uger siden.

Efterfølgende har vi flyttet rundt og alt har været ude af skuffer og kasser - og der er røget en masse ud! Og hvor er det skønt! Det bedste er, at jeg nu har fået en rigtig lækker systue og fået sorteret i hele stoflaget + sytilbehør!

Opgaven er så at opretholde orden! Jeg har sySTUE - dvs. at jeg fylder halvdelen af vores store stue og det betyder så også at jeg bliver nøden til at rydde op hele tiden så der ikke ligger stofrester over det hele og så det er rart og pænt at komme ind i stuen. Indtil videre går det rigtig fint :-)

Nå, men i dag har jeg så ryddet op på vores store, lukkede altan, hvor jeg har en del stof opmagasineret og kasser fra den nye computer, Magnus´ Bruder-biler m.v. Så her trængte der også til en større oprydning ...

Og nu bor vi så efterhånden pænt og præsentabelt. Dog trænger soveværelset til oprydning også, men skal lige have energi til at rydde op i alt vores tøj ...

17. marts 2010

Et smut i Stof2000

Jeg har været i stof2000 efter turkis interlock - som der så ikke var mere af.

Tilgengæld fandt jeg tre reststykker; et stykke beige fløjl, skønt grønmønstret stof til en forårsnederdel og turkis luksusrib. Og endelig havde de fået piratbåndet hjem, så et par meter af det og nogle lynlåse til drenge-jakkesyning.

Også fik jeg det nye Stof2000-katalog - med en frygtelig masse fantastisk stof med elefanter og jeg kender de to søde lyshårede piger Maj og Liv: Det er min uni-venindes døtre.

Men som altid - er der meget mere til pigerne end til drengene ...

16. marts 2010

Paspoleringsfod til Pfaff

Jeg kan godt lide pipingsbånd - og derfor har jeg købt denne lille trykfod:
Den hedder en paspoleringsfod og har en rille i venstre side til placering og stabílisering af tråden i båndet.



Trykfoden gør det nemmere at lave pipingsbånd selv og er næsten uundværlig til sammensyning med pipingsbånd og efterfølgende nedstikning.

Til min GiveAway-forårstaske har jeg lavet en indvendig lomme med turkis pipingsbånd. 

Jeg har brugt almindeligt bomuldskantbånd og satinbånd (som jeg sjovt nok har i turkis) Satinbånd er rundt og giver nogle fine pipingsbånd.

Selv med paspoleringsfoden er det ikke nemt at lave skarpe rundinger - som her på lommen og jeg kan godt afsløre, at det modsatte hjørne drillede lidt (æv, jeg hader at pille op!)

Foden er fantastisk til når pipingsbåndet skal stikkes ned - og i dette tilfælde fastsyning af lommen. Ulempen er så at rillen er i venstre siden; dvs. at der skal syes imod urets retning - hvor jeg normalt foretrækker at sy den amden vej rundt.

Og her er så et ret dårligt billede af den færdige lomme - efter færdigsyning af tasken og derfor vanskeligt at fotografere den indvendige lomme ...

Forårstaske - GiveAway!

Her kommer så min første GiveAway! [Afsluttet - se vinderne her]
Det gik overraskende hurtigt med at få 10 faste læsere - så jeg har brugt formiddagen på at lave denne forårstaske som jeg håber, at den heldige vinder bliver glad for. Gul - sort og selvfølgelig TURKIS med reference til farverne på bloggen.

Sådan deltager du:
Skriv en kommentar til dette indlæg; at du ønsker at deltage + tilmelder dig som fast læser (giver 1 lod)
Link til min blog og brug gerne mit billede til denne GiveAway (giver et ekstra lod, dvs. 2 lodder)

Det bliver en lidt hurtig GiveAway da jeg trækker vinderen d. 29. marts - så tasken kan blive sendt afsted inden påskeferien.

EDIT:
Hvor er det skønt, at der er så mange, som gerne vil deltage i min GiveAway! Og at der nu er over 50 faste læsere! Jeg startede min GiveAway ved 10 faste læsere og må hellere finde på nogle ekstra gaver for hver 10 ekstra faste læsere - d.v.s. 20, 30, 40 og 50 = 4 ekstra gaver!

EDIT EDIT: 5 ekstra gaver! - se her

EDIT EDIT EDIT: Allersidste tilføjelse og opdatering af vindergaver - se her :-)

15. marts 2010

Metervarer fra genbrugen

Jeg har været i genbrugen og købt denne bunke metervarer og lidt tilbehør. Der har -50% på alt i dag (og i morgen) - så alt på billedet har kostet 112,-kr! Jeg ved godt, at det ikke er den mest spændende stofbunke - men jeg synes, at det er skønt at kunne få billige basisvarer på denne måde. I "min" genbrug er der nemlig en hel reol med metervarer som jeg jævntligt kigger igennem.
I dag blev det til: over 10m sort bomuldslærred, 3m kraftigt beige bomuld med lyse striber, 3m sort filt, 1½m lime dunlærred, et flonellagen, tre blå stofrester med hvide bomber, et 100% uldtæppe, 4 stenknapper og en læderknap, en håndfuld plastknapper jeg vil betrække med stof og et sæt strømpepinde str. 2. 
Bagefter var jeg et smut i den dyre stofbutik - men hvor jeg kun købte en rest brunt velour og 1m turkis jersey - og disse 4 gigantiske overlocktrådspoler! Den mørkeblå er en ny 5000m-spole så det ser ud til at der er dobbelt så meget på de hvide spoler! 4 for 100,-kr også har jeg vist hvid tråd et godt stykke tid!

---
Og hov! Det gik hurtigt med de første 10 faste læsere! Så liige om lidt kommer der en GiveAway fra mig!

Nyt strygebræt


Prøv lige at se det her grimme strygebræt. Sådan er det købt og har set ud siden - men NU gad jeg altså ikke at se på det mere!

Den første tanke var jo selvfølgelig at lave et turkis betræk, men alt behøves jo trods alt ikke at være turkis ...  Så dernæst tænkte jeg, at jeg kunne jo bruge noget af det stof jeg har haft liggende længe uden at have planer med det - så det endte med dette retrostof:

Og brun er jo fantastisk flot sammen med turkis - så nu bliver det jo ligefrem skønt at stryge!

Bukse-taske

Jeg synes, at det er sjovt at sy nye og andre ting af aflagt tøj og genbrugsmaterialer. Længe har jeg tænkt på at sy en "bukse-taske" og nu har jeg endelig omsat tanke til handling

Disse Levis-bukser har jeg for mange år siden fået af en veninde, der selv har fjernet linningen. Bukserne er for store til mig, men jeg overvejede at lave dem om til en nederdel.


Men i stedet er bukserne nu blevet omdannet til denne skuldertaske med skønt turkis dunlærred som fór. Stroppen er lavet ekstra lang så den kan bæres på skrå.
Den er umiddelbart blevet fin, men jeg synes den er blevet lidt for stor og kunne godt have haft en lukningsmekaniske. Jeg har lavet en lille bund - som måske også kunne have været større. Den skal lige prøves af med noget i tasken og i lommerne.
Det er ikke sidste gang jeg syr en "bukse-taske" - for den var sjov og faktisk ret nem at sy. Der er jo også mange muligheder for at dekorere tasken, lave indvendige lommer, anden strop m.v. - også kommer det selvfølgelig også meget an på, hvilke bukser man vælger at bruge til formålet.

(Beklager den dårlige billedkvalitet)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...