3. november 2010

En skøn poncho

Så er Photoshop endelig blevet installeret og billeder lagt på den nye computer - og dermed endelig billeder på bloggen igen :-)

For et par uger siden havde jeg en temmelig intensiv krea-weekend med min veninde, der har en dejlig laban lidt yngre end min Magnus, men de to nyder lige så meget som mødre at ses engang imellem - selvom der desværre går lidt tid imellem, da de er bosat i Malmø.

Hun havde købt stof til forskellige syprojekter - hvoraf den vigtigste var en poncho til hende selv. Men hun havde ikke et noget mønster og billedet hun havde i hovedet var svært at overføre til mit - men det lykkedes og jeg fik lavet et perfekt mønster til hende også gik vi igang!

Den blev super flot og blev lige som hun gerne vil have den - med røde stikninge, en stor krave, ærmehuller og lynlåslommer - jeg er temmelig stolt over, at jeg på så kort tid fik designet og syet den til hende og resultatet blev så vellykket.

For vi havde kun fra lørdag morgen - til søndag eftermiddag til at sy og ponchoen var jo kun ét af mange syprojekter! Der blev også syet 2 bukser med fór, et par leggins, en skøn uld-elefanthue og 2 cykelhuer med fint cykelstof, 2 halsedisser og 2 par vanter

Tegneserie-stoffet blev diskuteret en del ... men drengene var vilde med de "seje bukser"

Nu skal jeg så bare have syet en frakke til mig selv ... jeg nåede det ikke sidste efterår og tvivler på at jeg når det i år - for når man skal sy til sig selv så er det så nemt liige at udskyde det lidt ... Jeg er nemlig i fuld gang med forberedelserne til det store Kunsthåndværker Julemarked i Ridehuset, Århus. Mere om det senere :-)

3 kommentarer:

  1. Hold da op - I må da have syet non-stop for at nå alt det :D
    Den poncho er superflot - jeg kan godt forstå at du er stolt over resultatet - og tøjet til børnene er da bare lækkert - især de tegneseriebukser er vildt sjove ;-)
    Hvor er du dygtig!
    Kh karen

    SvarSlet
  2. Så mye dere har rukket på kort tid!
    Ponchoen ble super og jeg likte godt alt det andre dere har laget også.
    Jeg har lenge hatt lyst til å sy en elefantlue men jeg har ikke noe mønster. Har du laget det selv eller er det mulig å få kjøpt noe sted?

    SvarSlet
  3. Tak :-)
    Ja, vi var yderst effektive - men jeg havde også både symaskine og overlocker med; så kan man hurtigt få produceret :-)

    Disse elefanthuer har jeg lavet efter en købt elefanthue - men jeg har også et købemønster fra Stof2000; det er imidlertid ikke særlig godt mht. form og størrelser så jeg leder stadig efter et bedre mønster ...

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...