7. oktober 2010

Tiden går - på godt og ondt!

Der har været stille her på bloggen - grundet travlhed med arbejde, forberedelse til kulturnatten, lidt sygdom og ...

I går fik jeg stjålet min bærbar computer!

Jeg er så ked af - så sur, irriteret, gal og målløs! Rystet og bare - ØV!

For hvordan kan man være forberedt på at få stjålet sin computertaske, der sidder lettere spændt fast i cykelkurven foran - MENS man cykler! Jeg var næsten fremme ved mit arbejde da to lømler på scooter kørte op ved siden af mig og vupti - så tog de sgu´ min computertaske!

SÅ frækt - og nu har jeg mistet ALT ... mine billeder, dokumenter og alt vedrørende det projekt jeg arbejder på :-(  Ironisk nok havde jeg netop gjort klar til at lave backup af alle mine filer, men jeg havde jo ikke liiige regnet med at skulle nå at gøre det inden onsdag morgen!

Æv ... det er jo bare en computer, men hvor føler jeg mig tom og trist - for der lå så meget uerstatteligt og så meget arbejde på den maskine, som jeg har brugt så meget tid på ...

SUK - men livet går jo videre også må jeg se, hvor lang tid, der går før jeg får en ny computer ...

9 kommentarer:

  1. Åh nej hvor træls :0( det er så ærgeligt når man har så mange uerstattelige ting på sin computer. ØV

    SvarSlet
  2. Nej hvor er jeg rystet!! Hvad er det dog for en verden - kan man nu ikke engang cykle med sine ting!!

    Æv hvor er det bare synd for dig!
    Tanker fra Mia

    SvarSlet
  3. Hvad! Mens du cyklede! Jeg er helt overgivet!!

    Hvor er det bare surt og ærgelig.

    SvarSlet
  4. Jeg har læst om det flere gange før her i Århus og omegn og det er da utroligt at man ikke engang kan have noget til at ligge i en cykelkurv ... men selvom det er træls at du fik stjålet din computer, så er det jo heldigt at du ikke selv kom noget til !!

    SvarSlet
  5. Æv, æv, æv! Hvor er det synd for dig. Bare det at miste sin computer er jo træls nok. Men måden det skete på. De skulle have sig nogen rusk, skulle de.

    SvarSlet
  6. Åh hvor jeg føler med dig.
    For et par år siden kom jeg også cyklende og to gutter på knallert nupsede min taske ud af min cykelkurv.
    Forfærdelig oplevelse og jeg tudede hele vejen hjem.
    Heldigvis blev min taske fundet af en venlig løber.
    Sender lige nogle negative tanker til lømlerne og nogle positive til dig.
    Mette

    SvarSlet
  7. Aj, hvor er det træls for dig...det er sg da utroligt at nogen kan få sig til det... De sku' ha' nogen bank!

    SvarSlet
  8. Stort ØVØVØVØV det giver lige stof til eftertanke at vi skal have en ekstern harddisk som vi overfører på hele tiden. Men det er da for groft at overfalde dig sådan,-- der er godtnok nogle barske fyre i Århus området så lige omkring bazar vest igår,-- det kan da ikke være rigtigt at sådan nogle lømler skal styre hele byen og skabe så meget frygt. Vi må bekæmpe dem men lige hvordan,-- mere politi på gader og stræder og bazar så de bliver trætte af at stjæle. frunielsen

    SvarSlet
  9. Tusind tak for jeres kommentarer.

    Ja, det er træls at sådan nogle lømler gør, at man bliver utryg og ikke kan cykle i fred på arbejde - for jeg skal jo den vej hver dag, men vil nok et stykke tid kigge mig mere over skulderen og holde vejret, hvis jeg hører en scooter tæt på ... :-(

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...