9. august 2010

Turkis bryllup!

Ja, det var jo egentlig slet ikke meningen at der skulle være bryllup ... Vi skulle jo "bare" vies på rådhuset! Men det endte alligevel med at den aller nærmeste familie blev inviteret til frokost (hvid+turkise invitationer) med et PS at det var i anledning af vores vielse. Jeg skulle selvfølgelig have en turkis kjole - men ellers var der ikke planlagt noget ...

Men så ville min kære mand pludselig for første gang i sit liv have et rigtig jakkesæt - og for anden gang fik jeg lov at se ham med slips på! Han ville have en sort skjorte på og nålestribet jakkesæt (jakken kom dog aldrig på) - så det blev et bryllup i turkis og sort - i fuld solskin! (ja, han fortrød lidt den sorte skjorte ...)

Ingenting - blev pludselig til æresport, taler, sang og på ingen måde forberedt brudevals! Men vi havde en fantastisk dag med fantastisk vejr og glade gæster. Og nu til kjolen!

Tak for alle lykønskningerne - og nu får I lov at se kjolen! Det er min dygtige grafiker-lillebror, som har taget billederne.
Det nygifte par med smuk æresport - og vores flotte og seje søn, der selvfølgelig matchede i hjemmesyet tøj fra top til tå.

Og lidt flere billeder af det lykkelige par og kjolen

Kjolen er lavet ud fra et mønster på en 50´-kjole, men hvor næsten alt er modificeret. Den er syet af ét langt frontpanel og to lange bagstykker med lynlås i ryggen. "Prinsesse-form", hvor der kun er taljesyning i siderne og uden sidesøm i skørtet. Sidestykkerne har en lidt speciel form da de skal passer både til de skrå linjer foran og bagpå. Der er belægning og jeg har syet rigtig meget i hånden!

Da jeg ikke kunne finde en turkis lynlås - blev den sort og med sort tylskørt under. Uden tylskørtet "klasker" kjolen lidt sammen. Jeg havde lavet silkeroser til kjolen og til håret - og Nicks matchende slips.

Det er vist ikke hver dag man ser et brudepar i turkis og sort - men vi er da et flot par og vi havde en meget dejlig og særlig dag.

20 kommentarer:

  1. Hjertelig tillykke. Og hvor er det dog en SKØN kjole du havde syet. Og perfekt match til slips/glade brudgom og den seje søn.

    SvarSlet
  2. Hold da op hvor ser i skønne ud!
    Endnu en gang tillykke!

    SvarSlet
  3. Endnu engang tillykke og hvor er I bare et sødt par!! Sikke en smuk kjole du fik syet. Og wow så fint med slips og tøj til den skønne dreng der matcher!! Så flot!

    Smil fra Mia

    SvarSlet
  4. Nøj, hvor er I flotte alle 3. Kjolen sidder da bare helt perfekt på dig og Magnus er super sej i sit sæt :-D
    Rigtig mange gange tillykke med den store dag!!!

    SvarSlet
  5. Hold da lige op hvor er i flotte, sej søn i har og du i smadder flot kjole, i en skøn farve.
    Stort tillykke med dagen.
    Mvh Lene

    SvarSlet
  6. Stort tillykke til jer. Og dejligt at se et lidt anderledes outfit. Flot kjole, som sidder godt på dig og hvor ér han sød, den lille mand.

    SvarSlet
  7. Sej gut ham Magnus ;0)
    og hvor er den bare flot din kjole;0)
    Julie

    SvarSlet
  8. Bestemt et flot par. Hvor er I søde. Stort tillykke!!
    Jette

    SvarSlet
  9. Tillykke. Det er smukke billeder af et fint brudepar.

    SvarSlet
  10. Tillykke. Hvor er i altså smukke og så i turkis. Fantastisk elsker også turkis.

    SvarSlet
  11. Endnu en gang tillykke. Hvor er I smukke:)

    SvarSlet
  12. STORT TILLYKKE! I ser FANTASTISK ud! ;)

    SvarSlet
  13. Mange gange tillykke herfra! Du stråler jo! Smukt par :)

    SvarSlet
  14. Kan godt lide det "utraditionelle", og syntes i er et smukt brudepar. Kæmpe stort tillykke herfra :)

    SvarSlet
  15. Tillykke til jer...I ser vel nok dejlige ud alle tre. Super med et lidt anderledes bryllup.

    SvarSlet
  16. Tusind tak for alle jeres søde hilsner! Vi havde en skøn og helt særlig dag. Jeg skal have bestilt billeder i dag og glæder mig til at se dem på papir :-)

    SvarSlet
  17. Stort tillykke søde Christine. Det lyder som om I havde en virkelig dejlig dag. Knus

    SvarSlet
  18. Tillykke med brylluppet! Det var lige sluppet min næse forbi, sådan går det jo når der er travlt ;o) Er glad for at høre, at i havde en skøn dag!

    SvarSlet
  19. Hej jeg har været væk et stykke tid, wow hvor er magnus sej! Hjerteligt tillyke med brylluppet :-)

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...