6. juli 2010

Størrelses-labels i tøjet

Jeg syr primært drengetøj i størrelserne 50-92 - og jeg har nogenlunde styr på hvad jeg har syet i hvilken størrelse, men alligevel er det altså svært at se om det er en strl. 68 eller 74 - så jeg har længe tænkt over, hvordan jeg kunne markere størrelsen, hvilket igen er blevet aktuelt nu, hvor mine ting skal i fysisk butik og andre skal sælge mine ting.

I stedet for tal - har jeg lavet nogle farvekoder, hvor hver størrelse har sin egen farve. Eftersom jeg lægger inde med en masse kantbånd har jeg udvalgt 8 farver - klippet, foldet og syet labels på og nu har jeg så en masse unikke farve/størrelses-labels.

Det er noget småtteri at sidde med og lidt ensformigt, men krævende at folde og sy alle labels præcist og pænt.

Resultatet er nu blevet fint og når de er syet i tøjet ser det godt ud og lidt anderledes. Til butikken laver jeg nogle farve-størrelsesskemaer så andre end jeg ved sammenhængen mellem farver og størrelse :-)

Jeg har netop bestilt flere labels og denne gang med strygebagside, hvilket gør det en del nemmere - men tror nu stadig at jeg for effektens skyld vil sy dem på. Den store fordel er, at man kan klippe dem til uden at de trevler og derfor ikke behøves at lave ombuk i enderne for at få det pænt.

Lidt ekstra "bøvl" ved disse farve-labels er, at jeg skal skifte tråd mange gange - for de skal selvfølgelig syes i med den rette trådfarve ...

På billedet er der kun 7 farver (og hvid med begge labelsfarver til 50/56) - den 8. farve er mørkeblå til særbestillinger af tøj større end 92.

5 kommentarer:

  1. sikke da en rigtig god ide :)

    SvarSlet
  2. Rigtig god ide :0)
    De der labels gør altså lige det sidste synes jeg

    SvarSlet
  3. Det var da en super idé!

    SvarSlet
  4. Tak alle sammen - er også godt tilfreds med dem, men man skal lige sætte tid af til at lave dem og huske at få dem sat rigtigt på.

    SvarSlet
  5. Sikke smart...det er altid rart med nogle fif ;O) Jeg har også en fin metode til at lave str. i tøjet. Du kan se den HER:

    http://hosfrkjensen.blogspot.com/2012/01/kan-du-du-heller-aldrig-holde-styr-pa.html

    Hvis du har lyst. Hav en dejlig dag.

    Hilsen Betina

    SvarSlet

Det er altid dejligt med en lille hilsen :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...